+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Produkter Gravemaskiner ECR88D
Vis alle billeder og videoer

Kompakte gravemaskiner ECR88D

  • 8.620 - 9.980 kg Driftsvægt
  • 43 kW Bruttoeffekt
  • 0,08 - 0,33 m³ Skovlkapacitet
Uanset om du beskæftiger dig med vejbygning, forsyningsvirksomhed, anlægsarbejde eller andre opgavetyper, giver Volvos mini gravemaskine ECR88D adgang til flere arbejdspladser, hvor du uden risiko kan arbejde tættere på forhindringer. Maskinen har en tung kontravægt og en stærk undervogn, hvilket... Læs mere
Kontakt os

Klart bedre

Uanset om du beskæftiger dig med vejbygning, forsyningsvirksomhed, anlægsarbejde eller andre opgavetyper, giver Volvos mini gravemaskine ECR88D adgang til flere arbejdspladser, hvor du uden risiko kan arbejde tættere på forhindringer. Maskinen har en tung kontravægt og en stærk undervogn, hvilket giver den meget stor stabilitet.

Tekniske specifikationer for ECR88D

Her er de vigtigste specifikationer for denne produktmodel. Ønsker du flere detaljer? Download brochuren, eller kontakt os.
Motor Volvo D2.6H
Bruttoeffekt 43 kW
Nettoeffekt 41 kW
...ved motoromdrejningstal 2.000 o/m
Driftsvægt 8.620 - 9.980 kg
Skovlkapacitet 0,08 - 0,33
Kørehastighed, lav / høj 2,6 / 4,9 km/t
Svinghastighed 9,3 o/m
Brydekraft 50,7 kN
Rivekraft (arm brydekraft) 38,9 kN
Totalbredde 2.300 mm
Totallængde 6.370 mm
Hovedhydraulikpumpe, maks. flow 190 l/min
Bommens svingvinkel, venstre / højre 70 / 60 grad
Kun billedillustration. Produktionsmaskiner kan afvige i udseende og funktioner mellem markeder og modeller.
Flere specifikationer og sammenligning med konkurrenterne Download ECR88D brochuren med alle detaljer og specifikationer. (PDF, 832,9KB)

Funktioner og fordele

Kraft til at præstere Volvo præsenterer med stolthed ECR88D, den nye kompakte gravemaskine med kort svingradius. Denne maskine har en kraftig Volvo-motor og et perfekt tilpasset hydraulisk system. Den leverer derfor stor ydeevne, glimrende kontrol og lavt brændstofforbrug. Opnå optimal kraft og produktivitet med Volvo.

Forbedret hydraulik

Volvos avancerede hydrauliksystem er perfekt tilpasset Volvos motor og komponenter, hvilket giver stor ydeevne og bedre brændstoføkonomi. Hydrauliksystemet er udviklet til hurtig reaktion og jævn drift.

Volvo-motor

Volvos fremragende Tier 4f / trin V-motor byder på stor ydeevne og lavt brændstofforbrug. Motoren er udstyret med et udstødnings-efterbehandlingssystem (EATS), der reducerer udledningerne, og en regenereringsproces, der ikke forstyrrer driften eller påvirker ydeevnen eller produktiviteten.

Sving og bomforskydning

Sving- og bomforskydningsbevægelserne styres samtidigt, hvilket giver let og hurtig placering af maskinen. Manøvrehåndtagene giver præcis, gnidningsløs og let betjening af sving og bomforskydning.

Trækkraft

Det høje systemtryk giver imponerende trækkraft ved kørsel op ad skråninger og i ujævnt terræn. For at give større ydeevne kan ECR88D præstere hele 16% større trækkraft i forhold til den tidligere model.

Stabilitet du kan stole på Uanset om du arbejder med vejbygning, forsyningsvirksomhed, anlægsarbejde eller andre opgavetyper, giver ECR88D adgang til flere arbejdspladser, hvor du i sikkerhed kan arbejde tættere på forhindringer. Maskinen har en tung kontravægt og en stærk undervogn, hvilket giver den meget stor stabilitet; og med let adgang for servicering opnår du let vedligeholdelse med Volvo.

Stabilitet

Konstruktionsforbedringer, herunder en kontravægt, har flyttet tyngdepunktet bagud på maskinen. Sammen med en stærk undervogn opnår man overlegen stabilitet samtidig med, at man kan løfte større laster.

Enkelt drejetap

Volvo anvender en enkel pivotkonstruktion, der giver maksimal støtte mellem hovedramme og frontudstyr. Konceptet øger stabiliteten og komponenternes holdbarhed og levetid.

Serviceadgang

For at give sikker og let adgang er alle servicepunkter placeret under den vidtåbnende motorhjelm og kan nås fra jordniveau. Gruppering af filtrene betyder, at rutinemæssig vedligeholdelse er ligetil, og at driftstiden maksimeres.

MATRIS og VCADS Pro

For at opnå mere driftstid giver Volvos højteknologiske, computerbaserede MATRIS-værktøj mulighed for at overvåge maskinens brug og analysere dens funktioner. Analyse- og programmeringssoftwaren VCADS Pro leverer hurtige fejldiagnoser.

Klart bedre Vi hos Volvo ved, at når føreren har et komfortabelt arbejdsmiljø, bliver han mindre træt og arbejder mere produktivt. Derfor har det af Volvo konstruerede kvalitetsførerhus glimrende udsyn, et sikkert og rummeligt arbejdsmiljø og lettilgængelige betjeningsorganer. Træd indenfor, og se selv resultaterne.

Volvos førerhus

Et allround udsyn på grund af førerhusets smalle stolper og ekstra store ruder er i centrum for Volvos førerhuskonstruktion. Det ROPS-certificerede førerhus har vibrations- og støjisolering, ergonomiske betjeningsanordninger og et justerbart sæde for at opnå øget komfort, mindre træthed og øget produktivitet.

Klimaanlæg

Regulér dit klima med Volvos ydedygtige klimaanlæg, der er branchens førende. I luftcirkulations- og afdugningssystemet indgår syv velplacerede spjæld, der hurtigt sørger for opvarmning eller afkøling af førerhuset, hvorved komforten og produktiviteten øges.

Tastatur

De fleste kontakter er samlet i et centralt tastatur på højre konsol. Føreren kan nemt anvende I-ECU-skærmen og lydanlægget til at øge sin komfort.

Proportionale manøvrehåndtag

Med manøvrehåndtagene kan føreren let justere retningen og mængden af det hydrauliske flow til redskabet. Udnyt den rette hastighed og kraft til optimal drift af redskabet.

Opbevaring

Volvos førerhus byder på rigelig opbevaringsplads til personlige ejendele, bl.a. et ekstra handskerum, sidelomme, plads til telefon, kopholder og en lomme bag førersædet.

En maskine - mange arbejdspladser Volvo tilbyder et bredt udvalg af holdbare redskaber, som egner sig til enhver arbejdsplads, herunder forsyningsvirksomhed, byggeri, landbrug, anlægning og skovdrift. Volvos redskaber er en integreret del af den gravemaskine, de er beregnet til - de leverer optimal produktivitet og alsidighed.

Redskabernes alsidighed

Maskinens redskab kan let ændres for at spare tid og omkostninger. Dets udformning, hydraulik, rørledninger og betjeningsanordninger i førerhuset kombineret med Volvos serie af redskaber gør det muligt for ECR88D at udføre en række forskellige opgaver. Volvos redskaber fungerer harmonisk med maskinen for at give maksimal produktivitet.

Hurtigskift

Både de mekaniske og hydrauliske hurtigskift gør det muligt at skifte en hel serie skovle, på en hurtig og effektiv måde.

Skovle

En komplet serie af skovle fra forstærkede universalskovle til graveskovle gør det muligt for ECR88D at arbejde på mange arbejdspladser i et bredt udvalg af anvendelser. De slidstærke skovle er konstrueret til at arbejde i løst grus, knust klippe, snavs og jord.

Hammer

Volvos holdbare hydraulikhamre er konstrueret til ultimativ kompatibilitet med Volvo-gravemaskiner. Det brede udvalg af hammerværktøjer (eller bits) er fremstillet til at knuse enhver form for materiale og kombinerer fremragende ydelse med lave støj- og vibrationsniveauer.

Steelwrist tiltrotator

En fabriksklar kompakt gravemaskine fra Volvo sammen med en Steelwrist® tiltrotator giver den ultimative kombination af høj produktivitet, sikkerhed, præcision og kontrol. Steelwrist tiltrotatorer giver en glimrende vippevinkel, ligesom den kompakte konstruktion og lave højde resulterer i større graveevne og brændstofeffektivitet. Få mere arbejde udført med din maskine uden at skifte redskab eller ændre maskinens placering.

Værditilvækst for din virksomhed Når du er Volvo-kunde, har du nem adgang til en lang række tjenesteydelser. Volvo kan tilbyde dig et langsigtet samarbejde, beskytte din indtjening og give adgang til en lang række løsninger med brug af dele af høj kvalitet, leveret af entusiastiske medarbejdere. Volvo er fast besluttet på at øge det positive afkast af din investering og maksimere din driftstid.

Serviceaftale

De forskellige serviceaftaler byder på forebyggende vedligeholdelse, alle reparationer og en række driftstids-serviceydelser. Volvo anvender den seneste teknologi til overvågning af maskinens drift og status, hvilket hjælper dig med at øge din indtjening. Med en serviceaftale har du fuld kontrol over dine serviceomkostninger.

Komplette løsninger

Volvo har den rette løsning til dig. Så hvorfor ikke lade os opfylde alle dine behov i hele maskinens levetid? Ved at lytte til dine behov kan vi reducere dine samlede ejeromkostninger og øge din indtjening.

Originale Volvo-dele

Vores grundighed er det, der gør, at vi skiller os ud. Dette gennemprøvede princip udgør en sund investering i din maskines fremtid. Reservedele underkastes grundige tests for at opnå godkendelse, fordi hver eneste del er afgørende for driftstiden og ydeevnen. Kun ved at bruge originale Volvo-dele kan du sikre dig, at maskinen bevarer sin velkendte Volvo-kvalitet.

Service netværk

For at kunne imødekomme dit behov hurtigere er en Volvo-ekspert på vej fra et af Volvos anlæg til dit arbejdssted. Takket være vores vidtspændende infrastruktur af teknikere, værksteder og forhandlere har Volvo et omfattende net, der yder dig fuld support ved hjælp af lokalt kendskab og global erfaring.

Bevar din Volvo som en Volvo!

Kun med Volvo-redskaber får du, hvad du ønskede, da du valgte en Volvo - maksimal produktivitet og driftstid. Volvo udvikler og tilbyder et bredt udvalg af redskaber, som giver dig uovertruffen fleksibilitet og alsidighed, hvilket gør det let for dig at udvikle jobmuligheder og få arbejdet udført med øget produktivitet. De viste redskaber fås muligvis ikke på alle markeder. Kontakt din forhandler vedrørende tilgængelighed af specifikke produkter.
Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os