Nu stopper Lillebror

Efter næsten halvtreds år hos Volvo har servicetekniker Erik ”Lillebror” Andersen valgt at gå på pension.

Dagen er novembergrå og en stille finregn ligger over pladsen hos NCC, Avedøre Sten og Grus, helt ude på tippen af Avedøre Holme. Her har vi sat servicetekniker Erik Andersen, i daglig tale kaldet ”Lillebror”, stævne, for at få en snak om et langt arbejdsliv som udkørende tekniker for Volvo Entreprenørmaskiner.

Vi finder ham, liggende med det halve af overkroppen inde i motoren på en af de fem Volvo L180H frontlæssere, som NCC råder over på søpladsen, hvor sand, grus og sten oparbejdes til den rette kvalitet til især betonfremstilling, men også til produktion af asfalt og anlæg.

49 ½ år hos Volvo – og mere end 55 år på arbejdsmarkedet er det blevet til, men nu skal det være slut og otiummet skal nydes, siger Erik Andersen med sikkerhed i stemmen, da vi er krøbet i ly for vejret med en varm kop kaffe i frokoststuen.

Hurtigt går snakken mod starten på det hele, tilbage i 1964, hvor Erik Andersens læretid som landbrugsmaskinsmed begyndte hos Dansk Landbrugs Andels Maskinindkøb, DLAM, i Nordsjælland, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med en gul Volvo. En LM218 baghjulslæsser, som reelt var en traktor med skovlsættet monteret omvendt. Efter endt læretid fik Erik beskæftigelse hos Nordisk Maskin Import i Ballerup, som bl.a. var Volvo-forhandler, inden han i 1970 endte hos selve Volvo, der etablerede hovedkontor i Bagsværd. På nær et par måneders afbrydelse i 70’erne har han kørt Sjælland tyndt i sin servicebil og er kendt af alle som ”Lillebror”. Et kælenavn han fik som helt ung, efter en populær figur i en dansk film, grundet hans statur med både højde og drøjde.

I dag servicerer han udelukkende maskinerne på NCCs pladser rundt omkring på Sjælland og han er vellidt, hvor han end kommer. Dagen starter kl. 6.00 i hjemmet i Frederiksværk, og klokken 7.00 er han klar på dagens første plads.

”Folkene og ledelsen hos NCC er rigtig flinke, og jeg har et godt forhold til alle”, siger Erik Andersen, efter at han har vekslet et par bemærkninger med NCCs områdechef Søren Ewald, ” jeg har en god arbejdsdag med masser af afveksling og kontakt med gode mennesker”.

Udviklingen gennem de næsten halvtreds år hos Volvo har været fantastisk, siger han og fortæller om de første maskiner han servicerede. Hans første udkald som lærling til en ny kobling på havnen i Helsingør var på en råkold vinterdag, hvor pakisen havde skruet sig 6 meter op af molen. Det var hundekoldt, og de ældre teknikere hældte godt med snaps på unge Erik, med det resultat, at han frøs endnu mere da pausen var slut. ”Den tur glemmer jeg sgu’ aldrig”, siger han, og skraldgriner.

I dag er der op til 9 computere i maskinerne, og Erik Andersen har gennem kurser og efteruddannelse holdt sig opdateret. ” Det er utroligt, hvordan maskinerne er konstrueret til nærmest at beskytte sig selv i ekstremerne, så de kan holde til det hårde miljø”, fortæller han, ” men man kan ikke bruge computerne til så meget, hvis ikke man ved, hvad der foregår inde bagved i maskineriet - og så i øvrigt bruger sin sunde fornuft”, tilføjer han tørt.

”Produkterne, firmaet, ledelsen, menneskene og alt det rundt om Volvo har været en utrolig oplevelse at være en del af – der hersker en helt særlig Volvo-ånd over det hele”, siger Erik lidt eftertænksomt. En stemning han vil savne, når det hele er slut med udgangen af november.

På spørgsmålet om han har forberedt sig på at stoppe, kommer svaret hurtigt og med eftertryk: ”det er kun dumme mennesker som keder sig”, og så et skævt smil. ”Jeg har mange interesser der skal dyrkes. Bl.a. elsker min kæreste og jeg, at sejle i havkajak i de lokale søer og de kystnære farvande i Roskilde Fjord”. Hertil kommer lange gåture, rejser og oplevelser sammen med kæresten.

Selv om de 72 år er rundet i dag, er han stadig rank og i god form. ”Jeg får jo masser af frisk luft og god motion, når jeg kravler rundt på maskinerne”, griner Erik Andersen, og i min fritid har jeg altid svømmet mindst et par gange om ugen for at holde kroppen vedlige”.

Om hans sidste dag skal markeres ved han ikke rigtig. ”Vores direktør har foreslået om ikke Tivoli-garden skal komme og spille, men det skal nok være lidt mere dæmpet i min stil”, slutter Erik ”Lillebror” Andersen beskedent, helt i tråd med hans væsen.