OTTE NYE MASKINER PÅ SAMVITTIGHEDEN
Jens Olsen har kørt dumper for M.J. Eriksson i snart 30 år, og det har sikret ham mange erfaringer med Volvos modeller.
Man kan i grove træk opdele 66-årige Jens Olsens arbejdsliv i to perioder: Før og efter han blev dumperfører. I den første periode var han eksportchauffør og portmontør, men den sluttede endegyldigt for cirka 29 år siden, da han satte sig i en Volvo 5350 dumper hos M.J. Eriksson. Hans første erfaringer som fører af en Volvo dumper fandt sted allerede i midten af 1970’erne hos firmaet H. Jull Olsen.
– De satte mig i en Volvo 860 dumper. Den var bestemt ikke, som en dumper er i dag. Den havde ”aircondition,” som blev aktiveret ved, at man åbnede de bagudvendte døre. Så kunne man selv vælge, om man ville kvæles af varmen eller støvet, husker Jens Olsen.
Han kan grine af historien, men den understreger meget godt, hvor meget der er sket med en dumpers udvikling, siden Volvo 860 gik ud af produktion i slutningen af 1970’erne, og Jens Olsen har været med hele vejen.
Stor udvikling
Hvor mange tons råstoffer Jens Olsen har slæbt fra A til B i en dumper gennem årene, vil han ikke engang begynde at gætte på.
– Det er mange, konstaterer han, mens han træder på speederen og hans Volvo A30G dumper sætter i bevægelse med 29,8 tons muld i ladet.
Vi er i Nymølle Stenindustriers grusgrav øst for Roskilde, hvor MJE flytter overjord. Jens Olsens A30G dumper ankom 14. april, hvor den afløste hans tidligere dumper af samme model.
– Det er min nye maskine nummer otte. Derudover har jeg kørt i 4-5 stykker, som jeg har ”arvet” fra andre chauffører. Jeg får en ny, når ledelsen bestemmer det. Når de siger det er tid, så skifter jeg til en ny dumper. Det plejer at være en ny Volvo, så jeg klager ikke, siger Jens Olsen med et klap på rattet.
Efter 860’eren kørte han i nogle år i en Volvo 5350B dumper, før han via A20 og A25 nu er endt i en A30’er.
– Man kan for så vidt ikke sammenligne maskinerne over tid. Teknisk er der sket rigtig meget på alle de år, jeg har kørt dumper. Alt er blevet bedre med tiden: Affjedringen, sæderne, udsynet, motorer, gearkasser osv. A30G er klart den bedste, jeg har kørt i. Støjniveauet er sænket med seks decibel. Det betyder meget, når man arbejder i maskinen fra 7-16 hver dag, siger Jens Olsen.
”Volvo er for alle”
Han har arbejdet på opførelsen af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen som de største projekter. Da motorvejen mellem Slagelse og Ringsted blev etableret, var det med Jens Olsen på arbejde i sin daværende Volvo 5350B.
– Jeg har også prøvet at arbejde med andre dumpermærker, men de virker store og klodsede, synes jeg. Jeg er vant til Volvo og er sikkert miljøskadet, men Volvo er for alle. De har en god affjedring og god komfort, og der er ikke noget i vejen med udsynet, mener han.
Han kører i fast rutefart og flytter muld fra den ene ende af grusgraven til den anden. Bak til, blive læsset, kør, tip og retur. Alle rutiner sidder i kroppen, men de ensartede opgaver bliver ikke udført på autopilot.
– Hvis man ikke er opmærksom, risikerer man at vælte. Jeg er væltet én gang, hvor ladet lagde sin ned på siden. Man vælter på grund af fejlvurdering af underlaget, eller fordi man er dumdristig. Så kan man selv vælge forklaring, bemærker han, mens ladet igen fyldes. Denne gang med 29,9 tons muld.
– Jeg har været glad for alle mine maskiner. Men A30G har jeg været glad for fra første opstart. Der er mindre støj i den, ellers er det meget det samme som før. Det kan lyde af lidt, men jeg har ikke noget at klage over.