+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os REVY Volvo Revy nr. 2 - 2019 Nye 60ere
Volvo REVY nr. 2 2019
Volvo Revy nr. 2 2019
Nye 60'ere

Volvos mest driftssikre maskine er blevet endnu bedre 

Den nye kompakte gravemaskine EC60E afløser den populære EC55C. Derudover er søstermaskinen EW60E blevet opdateret.

Det kræver is i maven at lade en af sine mest populære og driftssikre maskiner udgå. Ikke desto mindre er det den beslutning, Volvo har taget i forhold til sin kompakte gravemaskine EC55C.

Men fortvivl ikke. Volvo har erstattet EC55C med den stærke og produktive EC60E. Den nye maskine er bygget til komfortabel og effektiv drift i en lang række arbejdsopgaver. Samtidig er hjulgraveren EW60E blevet opgraderet på en række punkter, som gør den endnu mere alsidig og brændstofeffektiv, og et logisk alternativ til EC60E, hvis man ønsker hjul fremfor larvebånd.

- Den nye model EC60E afløser EC55C, og det forpligter. Det var en meget driftssikker maskine og den model i hele Volvos program med færrest reklamationer, men det er lykkedes godt. Kunderne er rigtig glade både for EC60E og hjuludgaven EW60E, siger Peter Sjøgren, produktspecialist for gravemaskiner hos Volvo Entreprenørmaskiner.

Med den nye Volvo EC60E får man en kompaktmaskine med en høj maskinydelse. Den er bygget, så den passer til alle arbejdssteder med begrænset plads eller på større byggeprojekter. Maskinen har forbedret trækkraft, svingkraft og høj løfteevne og kan derfor opnå resultater hurtigt.

De fintfølende joysticks sikrer, at maskinen gør præcis, hvad maskinføreren har til hensigt, og bevægelserne er jævne under hele operationen. Maskinføreren kan indstille maskinen efter sin stil og den pågældende arbejdsopgave, så det er lettere at styre den og opnå højere ydeevne. Flow til ekstraudtag, dozerblad og bomsving hastighed kan indstilles af maskinføreren og tilpasses tre forskellige arbejdsresponstilstande - "Aktiv", "Normal" og "Blød".

EC60E er udstyret med et opgraderet hydrauliksystem, og hovedventilbordet har fået nyt design. Når der kræves et højere hydraulik flow til en bestemt bevægelse, kan hovedventilen kombinere flowet fra flere pumper og derved optimere maskinens drift, så operatøren opnår ekstra funktionalitet.

Mere driftstid og lavere omkostninger
Den opdaterede hjulgraver EW60E har samme hydrauliksystem som EC60E. Derudover nyder EW60E også de samme egenskaber som EC60E i forhold til styring, fleksibilitet og brændstofeffektivitet. Begge maskiner er udstyret med en Volvo EURO V/ V/Tier 4 final motor.

Takket være firehjulstræk og en tophastighed på 30 km/t opnår EW60E stor mobilitet - både på vejen og i terrænet. Drivlinjen er velafbalanceret, og forakslen kan fastlåses, mens man arbejder, for at give optimal stabilitet.

Volvo-motoren og den forbedrede hydraulik giver tilsammen en glimrende brændstoføkonomi hos begge maskiner. Med den automatiske funktion til slukning af motoren - som kun Volvo tilbyder - standser motoren automatisk efter et forudvalgt tidsrum. Dette resulterer i lavere brændstofomkostninger og støjniveau. Når den standardmonterede ECO-tilstand er aktiveret, sænkes motoromdrejningstallet, så brændstofforbruget falder, men ydeevnen fastholdes. En standset timetæller mindsker vedligeholdelsesomkostningerne og øger maskinens gensalgsværdi.

EC60E og EW60 E er således begge udstyret med en række funktioner, der tilsammen øger maskinens driftstid og reducerer stilstandstiden. Serviceadgang fra jordniveau og bekvemmelige smørepunkter bevirker, at serviceringstiden og vedligeholdelsesomkostningerne reduceres. Serviceintervallerne kan nemt overvåges ved hjælp af displayet i førerhuset, der viser påmindelser, når det er tid til vedligeholdelse.

Begge maskiner har Volvos MATRIS-software, der kan bruges til at analysere førerens adfærd med det formål at øge effektiviteten, hæve produktiviteten og reducere omkostningerne til brændstof og vedligeholdelse.

Stort redskabsprogram
For at gøre EC60E/EW60E endnu mere alsidig kan de begge udstyres med en lang række slidstærke redskaber, der passer til en lang række arbejdsopgaver - bl.a. inden for forsyningsvirksomhed, byggeri, landbrug, anlægsarbejde og skovdrift. Disse redskaber kan nemt udskiftes, hvilket sparer tid og penge. Desuden bevirker maskinernes konstruktion, hydraulik, rørsystem og kontakter i førerhuset sammen med redskabssortimentet, at EC60E/EW60E med lethed kan påtage sig mange forskellige opgaver.

Ved montering af en mekanisk eller hydraulisk redskabsfæste foregår redskabsskift hurtigt og effektivt. Der fås et omfattende sortiment af skovle, lige fra graveskovle til planerskovle, hvilket sætter maskinen i stand til at arbejde med mange forskellige opgaver. Volvos slidstærke hydrauliske hamre er ligeledes fuldt kompatible med maskinerne. Det brede udvalg af hammerværktøj er fremstillet til at knuse enhver form for materiale og kombinerer fremragende ydelse med lave støj- og vibrationsniveauer. Derved muliggøres mange opgavetyper herunder pilotering, placering, læsning, løftning og transport.

EC60E/EW60E hører til Volvos kompaktprogram og forhandles af Sylvester A/S i Kolding.

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os