Kongerslev Kalk kridter skoene

Kongerslev Kalk har styr på alle firmaets læssemaskiner siden 1965. Med én undtagelse har Kongerslev Kalk altid kørt Volvo, og nu er de tilbage med fuld Volvo-besætning med fem læssemaskiner og en dumper.

Kongerslev Kalk har prøvet alle Volvos nummerserier på læssemaskiner og har i dag to Volvo L220H - en Volvo L160 og en Volvo L120H - og en mindre Volvo 642, der er købt og renoveret i 1997 og stadig i drift primært med kost. Desuden har firmaet for nylig købt en Volvo A40G dumper til at trække en stor harve. Kalken harves, før den ’høstes’ med firmaets elevatorscrapers.

’Kalkhøsten’ forudsætter en periode med tørt vejr. Derfor var sommeren 2018 perfekt, og der blev ’høstet’ 430.000 tons kalk, der enten læsses på egen eller andres kalkspredere, i løs vægt på lastbiler eller puttes i sække eller bigbags og anvendes til foderkridt eller havekalk.

Kalken produceres i et åbent kalkbrud på 90 hektar. Først løsnes kalken, så harves der for at findele den, og endelig opsamles kalken med elevatorscrapers. Det er en metode, der primært anvendes i Jylland, hvor kalken er relativ blød. Et typisk år kan der ’høstes’ 30-35 dage om året afhængigt af vejret.

Kongerslev Kalk har egen kalkspreder og spreder årligt omkring 10.000 tons hos landmænd.

- Det har vi altid haft, og vi betragter det som en service, og samtidig er det en god reklame at køre rundt med en spreder, siger administrerende direktør Lars Stig Andersen.
Foruden håndteringen af eget produceret kalk indkøbes et magnesiumholdigt produkt fra England, som blandes i kalken fra Kongerslev. Det bliver til magnesiumkalk til jordbrug samt gødningsprodukter, der sælges enten direkte i sække eller blandes i kalk og sælges via byggemarkeder og havecentre.

I den allertravleste tid læsses op til 150 lastbiler pr. dag. Kalkindvindingen begyndte i 1958, hvor Lars Andersen etablerede virksomheden. I dag ejes Kongerslev Kalk af to af hans børn, Lars Stig Andersen og søsteren Lisbeth Svendsen. Kalkforekomsten er stor nok til mindst yderligere 40 års udvinding.

Kongerslev Kalk ejer selv den jord, hvor kalkbruddet ligger. Virksomheden har udviklet sig betydeligt gennem årene. I begyndelsen producerede den alene jordbrugskalk, men i 1983 kom havekalk til, og i 1995 blev paletten udvidet med tørreriet og dermed foderkridt. Foderkridt er en forædling af kalken, som blandt andet har været gennem Kongerslev Kalks tørreri.

En stor del af produktionen anvendes i dag til foderkridt, der primært læsses i sække og bigbags, men kalken sælges også til industriformål, hvor den blandt andet anvendes i asfaltproduktion.
Lars Andersen købte den første Volvo læssemaskine i 1965. Det var en BM Volvo LM218, og siden har Kongerslev Kalk kørt Volvo. Volvo var gode for tegnebogen, sagde den nuværende ejers far ofte.
Lars Stig Andersen har prøvet et andet mærke for to-tre år siden, men det blev en engangsforestilling, understreger han.

- Det helt primære er service. Volvo kan reagere hurtigt, og da vi er meget afhængige af maskinerne, er det vigtigt. Da vi spurgte førerne, om vi skulle tilbage til Volvo, lød meldingen, at det ville de godt nok gerne, siger Lars Stig Andersen.

Kongerslev Kalk har forskellige generationer maskiner afhængigt af formålene. De to Volvo L220H er forholdsvis nye. De blander og læsser typisk jordbrugskalk.
Volvo L160’eren er fra 1990 og har kørt 13.000 timer. Den bliver brugt som reservemaskine. Volvo L120H’eren, der er fra februar, kører 3800 timer årligt i tørreriet. Det er den hidtil største maskine på posten. Den afløser en stribe L90’ere.

Lars Stig Andersen har de seneste år handlet med distriktschef Peter Gravesen fra Volvo Entreprenørmaskiner i Nordjylland. Han er kommet mange år i firmaet - først som servicetekniker og senere som distriktschef.

- Vi bruger Volvo til service på alle Volvo-maskiner, selvom vi har eget værksted. Det er simpelthen den hurtigste måde at holde maskinerne i orden på. Vi har ikke mulighed for selv at fejlfinde ved hjælp af computere og så videre. Firmaet har guldaftaler på alle nyere læssemaskiner, fortæller han.

Kongerslev Kalk har lagre dels i form at store stakke kalk på pladsen i Kongerslev dels som lagre primært hos maskinstationer rundt i landet.