Familiefirmaet fra Langå er gået fra en til ti mand på få år.
Der er en smule kaotisk i Hobros gader, for nu er fjernvarmen også nået hertil og der skal graves uendelige længder fjernvarmerør ned. ECC – Entreprenør Carsten Christensen ApS kører som underentreprenør i området for enden af Mariager Fjord og graver rørene ned langs gader og stræder.
Arbejdet med dette er dog for et par timer sat på pause, for et fem tons pumpehus er netop ankommet på en blokvogn og skal løftes millimeternøjagtigt på plads. Også denne opgave har ECC ansvaret for, ledet af Casper Christensen, der er søn i ECC og bl.a. uddannet kloakmester.
Efter et flot kranløft over en eksisterende bygning er operationen vel udført. Pumpehuset står som det skal og vi går et par hundrede meter ned ad gaden for at kigge på firmaets nyindkøbte gravemaskine, en Volvo EWR130E.
Den nye hjulgraver er forsynet med bl.a. 3D MOBA, Engcon tiltrotator, Easy Oil skifte, aftagelig klo og kost. Hertil en Western vogn, så alle redskaber og materialer kan komme med rundt i gaderne. Det er en solid schweitzerkniv på hjul, griner Casper Christensen. Desuden er firehjulsstyringen på maskinen en vigtig årsag til, at det lige blev modellen EWR130E.
”Jeg er overrasket over hvad den faktisk kan udføre”, siger Casper, som indtil hjulgraveren ankom i september, har kørt meget i den kompakte Volvo ECR25D, 2,5 tons gravemaskine. Firmaet har i forvejen to hjulgravere af andre mærker, men havde brug for den ekstra løftekraft Volvo EWR130E tilbyder. ” Og jeg kan godt mærke, at jeg er kommet en klasse op i styrke og effektivitet”, siger Casper, ”Volvo hjulgraveren kan virkelig tage ved”.
ECC - historien
Logoet ECC – der står for ”Entreprenør Carsten Christensen”, sidder på en efterhånden stor maskinpark bestående af gravemaskiner i forskellige størrelser, traktorer, minilæssere, og selvfølgelig firmabiler.
Carsten Christensen startede ECC allerede i 2003, hvor han lejede sig selv ud som maskinfører i forskellige større entreprenørforretninger i det østlige Jylland. I 2019 kom muligheden for at udvikle ECC og gå all-in som entreprenør med egne maskiner og egne folk ansat.
”Casper var netop udlært som anlægsstruktør hos Danjord i Risskov og han havde et par kolleger som også var friske på at skifte til os”, fortæller Carsten Christensen, ”så pludselig var vi 4 medarbejdere”. I dag har ECC 8 – 10 mand beskæftiget, alt efter hvilke opgaver der er i gang.
”Jeg købte en brugt gravemaskine, ansatte et par folk mere, og så var vi i gang som underentreprenør ” husker Carsten. ” vi er dog ikke større end at vi stadig er underentreprenører, men vi har heldigvis fået et ry for at arbejde meget selvstændigt og nærmest være selvkørende”.
Der arbejdes typisk for hovedentreprenører som Arkil og VILS.
Meget tilfreds
ECC råder den dag i dag over 5 gravemaskiner i 2 – 15 tons klassen, heraf flere Volvo. Når det er maskiner som er planlagte køb, er det stort set altid Volvo som vælges. ”Hydraulikken er i topklasse, udsynet fra førerhuspladserne er fænomenalt og der er masser af kræfter at gøre godt med”.
Carsten Christensen mener desuden, at Volvos maskiner leverer den bedste livstidsøkonomi, når man sammenholder pris med ydelse.
”Vi har været meget glade for samarbejdet med Volvo Entreprenørmaskiner i Taulov. Casper var over et par dage med på værkstedet til opbygningen af hjulgraveren og dialogen har været fin. Der er faktisk ikke rigtig noget at klage over”, ler Carsten Christesen.
Der er tegnet blå Volvo Service aftaler på firmaets Volvo maskiner - også på den nye gravemaskine. ” Sådan som vi arbejder i underentrepriser er der ikke tid til at holde stille og derfor skal service bare virke”, siger Carsten Christensen, ” og det gør det. Til punkt og prikke”.
Der er tegnet blå Volvo Service aftaler på firmaets Volvo maskiner - også på den nye gravemaskine. ” Sådan som vi arbejder i underentrepriser er der ikke tid til at holde stille og derfor skal service bare virke”, siger Carsten Christensen, ” og det gør det. Til punkt og prikke”.
Sædvanligvis beholder ECC sjældent sine maskiner i mere end 3 år og udskifter dem afhængigt af, hvilke opgaver der skal løses fremadrettet. ”Når maskinerne er omkring 3000 timer / 3 år gamle er de stadig attraktive og giver en god gensalgspris”, siger Carsten Christensen,” og vi kan tilpasse os de kommende opgaver”.
Fremtiden ser godt ud, mener entreprenøren, for der er sædvanligvis 1 – 2 års arbejde i pipeline og alt tyder på at travlheden og væksten kan fortsætte i årene frem.
FAKTA OM VOLVO EWR130E:
Suveræn løftekapacitet. EWR130E kan prale med et betydeligt lavere tyngdepunkt i sammenligning med lignende maskiner, hvilket resulterer i suveræn stabilitet. Den fast monterede bom uden svingtap gør det muligt at løfte op til 4,3 ton med en rækkevidde på 6 meter. Dette smart designede graveudstyr kombineret med en kraftig 90 kW Volvo-motor leverer brydnings- og udrivningskraft, som er den bedste i klassen. Hvad enten der arbejdes i byområder med kneben plads, med infrastrukturprojekter, landskabsarkitektur eller andet, sætter denne allround 12-14-tons maskine nye standarder, når det drejer sig om smidighed og ydelse.