Det skal være endnu nemmere for kunderne, altså entreprenører, byggefirmaer etc., at levere en hypermoderne ydelse med forbedret kvalitet. Derfor introducerer Volvo Construction Equipment nu to modeller mere til sortimentet af den nye generation gravemaskiner:
Volvo CE ECR145
Den moderne 14-tons ECR145 gravemaskine med larvebånd vil skubbe til grænserne med et større førerhus, øget brændstofeffektivitet og forbedret løftekapacitet, mens den 20-tons EC210 gravemaskine med larvebånd overgår sig selv i fleksibilitet og kan udrette endnu mere med mindre vægt.
Innovation i hjertet
Maskinernes innovative elektro-hydrauliske system reducerer drastisk brændstofforbruget og nedsætte driftsomkostningerne ved at regulere motoromdrejningstal og hydraulikflowhastighed baseret på den forhåndenværende opgave. Takket være den intelligente brug af elektroniske sensorer til at overvåge operatørens bevægelser er resultatet flydende og præcis kontrol for den mest nøjagtige gravning og læsning.
Det kan aflæses direkte på bundlinjen af større jobs.
Optimering af motorpumpen er en anden effektivitsfremmende forbedring til at opretholde en høj maskinydelse. Auto power boost-funktion sikrer automatisk indstilling af systemtrykket, når der er behov for mere effekt. Og en forbedret menneske/maskine-interface (HMI) med dens moderne egenskaber, nøglefri motorstart og altid tændte kamera, gør det muligt for operatøren nemt at udføre en produktiv dags arbejde.
Ydeevne på et nyt niveau
Takket være 20 % mere plads i førerhuset, mere støjsvage omgivelser og personaliserede indstillinger kan der arbejdes sikkert og problemfrit med udsyn – samtidigt med en operatørkomfort, som er den bedste i klassen. Den korte svingradius for den nye ECR145 gør det desuden muligt for operatørerne at opnå optimale resultater på tværs af en række forskellige opgaver og arbejdssteder.Et opdateret maskindesign og en tungere kontravægt på op til 3.500 kg (ekstraudstyr) sikrer ovenikøbet 5 % større stabilitet og 11 % større løftekapacitet.
Færre anstrengelser, større resultater
Den nye gravemaskine Volvo EC210 er bestemt til at være den perfekte partner for kunder på tværs af landbrugsarbejde og dertil knyttede opgaver samt arbejde inden for byggeri, vejarbejde og offentligt anlægsarbejde. Den giver lavere samlede ejeromkostninger og sikrer samtidig en op til 10 % bedre brændstofeffektivitet og længere serviceintervaller.
Maskinens avancerede teknologi øger effektiviteten, reducerer operatørtræthed og sørger dermed for præcis gravning med minimalt input. Resultatet er hurtigere og mere glidende arbejde med større nøjagtighed og kortere cyklustider.
Garanteret sikkerhed
Begge modeller er udstyret med Smart View med mulighed for ekstraudstyret Obstacle Detection (funktion til detektering af forhindringer), som giver synlighed 360° rundt om maskinens omgivelser. Øget sikkerhed på stedet er garanteret via dets kamera og nye radardetekteringssystem.
Desuden sikrer muligheden for på forhånd at indstille grænser for bommens dybde, højde og svingning, at operatøren kan udføre sine opgaver med de højest mulige standarder for sikkerhed, mens den avancerede elektrisk styrede joystick og de fulelektriske kørepedaler giver lynhurtige reaktionstider og en mere jævn drift.