Det er svært at spå, især om fremtiden, siger man.
REVY har sat Henrik Torp, Head of Retail Operations, Volvo Entreprenørmaskiner, stævne for et kig i krystalkuglen.
”Hvis jeg skal komme med et godt bud, så tænker jeg at den elektriske omstilling inden for entreprenørmaskiner, bryder gennem glasloftet i sidste halvdel af 2024”, siger Henrik Torp.
”Lige nu er den faktuelle omsætning på elektriske maskiner ikke særlig stor, men vi bruger det meste af vores opmærksomhed på det elektriske marked – og jeg er overbevist om, at vi nærmer os den mållinje, hvor tanker bliver til handling”.
Interessen for de el-drevne maskiner er stærkt stigende. Hen over sensommer og efterår har Volvo-lederen deltaget i adskillige events med fokus på bæredygtighed og den grønne transformation.
”Vi har f.eks. netop bidraget med to store elektriske maskiner, Volvo L120 læssemaskine og EC230 Electric gravemaskine på en udstilling på Rådhuspladsen i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation, CO-PI”, fortæller Henrik Torp.
Roskilde Dyrskue, Klimafolkemødet i Middelfart, Fremtidens Byggeri hos GSV og flere andre steder har Volvo Entreprenørmaskiner været repræsenteRoskilde Dyrskue, Klimafolkemødet i Middelfart, Fremtidens Byggeri hos GSV og flere andre steder har Volvo Entreprenørmaskiner været repræsenteret og deltaget i f.eks. paneldebatter om emnet.
”Strategien er at så frøene nu, så vi er med når markedet modnes og især, når der virkelig går hul på ”ketchupflasken”. Jeg kan mærke, at interessen er stor i markedet, men at flere holder sig tilbage med at tage købsbeslutningen, muligvis af økonomiske grunde, så vi har tænkt nyt og er klar til at hjælpe.”
Maskiner på abonnement
Equipment as a Service, EaaS er navnet på konceptet, der vil ændre måden man tænker brug af større entreprenørmaskiner. Både elektriske og konventionelle maskiner kan handles på denne måde.
Hidtil har køb eller leasing været standard, og begge former vil naturligvis stadig være mulige. EaaS er tænkt som et slags abonnement, der supplerer de nuværende finansieringsformer.
Kunden vælger hvilken type maskine der er behov for, definerer brugsperioden, som kan være 12, 24 eller 36 måneder og afgrænser, hvor mange timer maskinen skal køre. Herefter får kunden maskinen til brug. Undervejs kan det være, at maskinen bliver ud-
skiftet med en anden tilsvarende, hvis der f.eks. er aktioner, service eller andet. Fordi der er tale om en slags abonnement giver det afskrivningsmæssige fordele som vil holde omkostningerne nede, men også give fleksibilitet og sikkerhed, da man ved, at man altid har en velkørende maskine.
6 år er ikke længe
Tiden løber og den løber stærkt. Udviklingen indenfor den grønne omstilling er ved at være oppe i gear og produkterne står nærmest i kø for at blive præsenteret, fortæller Henrik Torp.
El-løsninger, Power-to-X, brint/el, Grid-Connected gravemaskiner og meget andet.
Inden for seks år, frem mod 2030, vil Volvo CE introducere 100 nye modeller, hvor af langt de fleste er produceret på de almindelige produktionslinjer på Volvos fabrikker, helt på linje med de konventionelt drevne maskiner. Forskellen er bare, at de er fri for CO2-emissioner, målt på maskinens egen udledning.”
I 2020 forpligtede Volvo CE sig til at opnå netto-nul værdikæde af drivhusgasemissioner fra Volvo Group.
”Vores mål er at nå dette i 2040, ti år tidligere end Science Based Targets-initiativerne (SBTi, Paris Klima Aftalen), og i sidste ende gøre Volvo-koncernen CO2-neutral,” fortæller Henrik Torp.
”Vi føler, at vi står et rigtig godt sted lige nu med alle de engagementer og samarbejder vi har gang i på tværs af grænser og nationale interesser. Resultaterne begynder at krystallisere sig og blive konkrete.
Inden længe kan vi f.eks. sætte ”Til Salg” skilt på den første elektriske Volvo EC230 gravemaskine.
Så er vi et step nærmere målet og den grønne omstilling”, slutter Henrik Torp.