Volvo har netop introduceret endnu tre elektriske maskiner. L20 Electric, EC18 Electric og ECR18 Electric.
Først på året præsenterede Volvo CE to reelle bud på fremtidens kompakte entreprenørmaskiner, nemlig L25 Electric læssemaskine og ECR25 Electric gravemaskine, som allerede er etableret i markedet.
Nu skruer Volvo CE op for modelprogrammet med tre nye elektriske maskiner og kan dermed tilbyde entreprenørbranchens største modelserie af eldrevne maskiner til byggeriet. Volvo CE har et mål om at nå en netto nulværdikæde for udledning af drivhusgasser i 2040. I lighed med målsætningen med udviklingen af brintbrændselscelleløsninger og mere bæredygtige produkter til forbrændingsmotorer.
Samlet set har Volvo-koncernen et mål om, at mindst 35% af dens samlede modelserier af køretøjer skal være fuldelektriske i 2030.
De nye maskiner skal være med til at give kunderne et renere, mere støjsvagt og komfortabelt arbejdsmiljø – fri for larm og udstødningsgasser. Maskinerne matcher de stigende miljøkrav fra flere offentlige og institutionelle bygherrer, og vil være en grøn fordel i fremtidens licitationer, hvor miljøbelastning og lave emissionsdata bliver afgørende.
De nye batteridrevne modeller kan allerede nu reserveres online.
L20 Electric
L20Electric er et velafprøvet koncept baseret på den større L25 Electric-model. Den har en nyttelast på 1,8 ton og et redskabsfæste af paralleltypen, som giver fremragende udsyn over det redskab, der benyttes, enestående løftehøjde samt 100 % parallelle bevægelser. Det gør den også til det perfekte valg til brug med gafler. Den elektriske maskine forventes at levere op til seks timers aktivt arbejde pr. opladning og kan fås med to forskellige batteripakker (33 kWh eller 40 kWh), og reducerer vedligeholdelsen med 30 %. I tilgift til de mere fredelige arbejdsbetingelser, som dens næsten lydløse drift giver, er betjeningskomforten også forbedret takket være den nye automatiske parkeringsbremse med hill-hold-funktionalitet og en række arbejdstilstande, som kan tilpasses af brugeren.
ECR18 Electric
Den korte, men hårdføre 1,8-tons ECR18 Electric er konstrueret til at give den samme førsteklasses stabilitet og operatøroplevelse, som kunderne forventer af dens dieselmodpart, men giver også fordelene: lav støj, lav vibration og mere reaktiv hydraulik på grund af det øjeblikkelige moment. ECR18 Electric forventes at yde fire timers aktivt arbejde pr. opladning, afhængigt af miljøet og den foreliggende opgave, og har også en ultra-kort radius bag, hvilket gør den perfekt til snævre omgivelser. Den er bygget med slidstyrke for øje – fra den højprofilerede kontravægt til stålpanelerne hele vejen rundt om og slanger ført inden i bommen.
EC18 Electric
Den kvikke EC18 Electric er nem at betjene og transportere og giver kunderne en omkostningseffektiv kompakt gravemaskine til arbejde på anvendelsesområder for 1,8-tons maskiner. Maskinens variable undervogn kan trækkes tilbage til mindre end 1 meter og udvides til op til 1,35 meter, så den kan klemmes ind i selv de snævreste områder, mens dens design sikrer, at det højre chassishjørne, svingstolpen og cylinderen forbliver inden for båndene.
Det resulterer i maksimalt udsyn og reduceret risiko for maskinskade ved arbejde langs med forhindringer. Foruden ergonomiske betjeningselementer, et rummeligt førerhus og en række brugerdefinerbare indstillinger kan der også fås et lukket og opvarmet førerhus som ekstraudstyr.
EMMA er smarte løsninger til smarte maskiner
Kunder til enhver af de fem elektriske modeller vil inden længe kunne nyde godt af en ny flådeadministrationsløsning, som er designet specifikt til fjernovervågning af elektriske maskiner. EMMA er Appen for administration af eldrevne maskiner (Electric Machine Management Application – EMMA) vil give værdifuld indsigt i batteriniveau og resterende arbejdstimer, opladningsstatus, geografisk placering og meget mere for at hjælpe kunderne med at øge rådighedstiden. Lige ved hånden og altid klar med en status. Så bliver det ikke hverken nemmere eller mere præcist.
Stærk opladning
Alle tre maskiner leveres med en integreret indbygget oplader, så de kan oplades fra 0 til 100 % på under seks timer. Med en hurtig ekstern oplader (ekstraudstyr) oplades L20 Electric til fuld opladning på lige knap to timer, mens ECR18 Electric og EC18 Electric oplades til 80 % på op til 1,25 time.
For at få det mest nøjagtige billede kan teknikerne hos Volvo Entreprenørmaskiner beregne den forventede driftstid og optimale opladningsløsning baseret på kundens aktiviteter. Med enhver af disse maskiner kan kunden arbejde i støjfølsomme områder og uden for standardarbejdstiden samt i lavemissionsprojekter og indendørs uden brug af dyre røgudsugningssystemer.