+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os REVY Revy nr. 2 2024 Volvo EC550
Volvo
Revy nr. 2 2024
Volvo EC550

Så stærk som muligt. Så hurtig som muligt.

Nyudviklet hydrauliksystem i Volvo EC550 sætter nye standarder for effektivitet, styrke og hurtighed.

Volvo EC550 er en stærk gravemaskine. Bomstærk. Hvad man normalt ville forvente af en 60-tons maskine får man her, blot 10 tons lettere. Men den er ikke bare stærk – den er også hurtig. 

Den unikke kombination af styrke og hurtighed er en ægte win-win, som vil kunne aflæses direkte på bundlinjen.
Normalt er store gravemaskine stærke i både gravning og brydning, men de er også langsomme.

Sådan er EC 550 ikke og derfor får man det bedste af to mulige: en stor styrke når det kræves – og en hurtig aktion når det er muligt. 

Eksempelvis kræver det stor styrke at fylde den mere end 4 m3 store skovl med jord og løfte den over i f.eks. en dumper. Så snart den sidste rest jord har forladt skovlen er der selvsagt ikke brug for styrken mere. Nu handler det derimod om hurtigt at trække skovlen tilbage inden næste skovl fuld tages. Dette sørger maskinen selv for via det avancerede hydrauliksystem.

Forenklet udtrykt, sker der det, at olien fra begge pumper kan bruges til alle funktioner, og tilpasser sig efter den givne belastning.

Den nye EC 550 er således perfekt til opgaver som kræver stor styrke, f.eks. heavy-duty gravning og masseudgravning fordi den virkelig kan flytte jord. Og effektivt som bare pokker, fordi den ikke spilder tiden. 

”Spildtiden” hvor maskinen ikke flytter materialer er voldsomt forkortet, fordi hydrauliksystemet arbejder ekstra hurtigt, når maskinen ikke er voldsomt belastet. Flere eksperter vurderer, at EC 550 er næsten lige så hurtig som en almindelig 25 tons maskine og mere en dobbelt så stærk.

Et er teori, et andet praksis
Vi fik selv syn for sagen, da vi forleden besøgte Roskilde Grus i området lidt syd for den sjællandske domkirkeby. Her har Volvo EC 550 været til en tre dages test for at se og måle, hvordan maskinen performer i ”real life” – og om den lever op til de store forventninger. Maskinfører John Kristoffersen arbejder normalt i en gravemaskine af andet mærke end Volvo, og var derfor ikke positivt forudindtaget inden testdagene. Det har så ændret sig. 

”Det bliver bedre og bedre for hver dag”, siger han og smiler over hele femøren, da han stikker hovedet ud af kabinen for en kort snak, hvor han erkender at sådan en maskine kunne han godt arbejde med til daglig. Komforten er god, maskinen er meget stabil at arbejde i og smidigheden er i top. ”Den er lidt mere levende i forhold til hvad jeg er vant til, men det vænner man sig hurtigt til”, siger han inden han i to løft fylder en endnu en gul dumper med overfladejord. 

Det synlige bevis på hvor hurtigt arbejdet med jordlaget går, er at en dozer er i fuld gang med at etablere en ny kørevej af det bortgravne jord et par hundrede meter fra EC 550’s arbejdsfelt.

”Den vej var her ikke i går”, siger produktionsformand Tom Kristensen, ” så det er godt nok gået stærkt”.

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os