Hos Søren køres der Volvo

Det kan ikke være andet, hvis det er Josva Damberg som skal køre i grusgraven. Virksomheden har netop taget den fjerde Volvo læssemaskine i brug.

Lidt uden for Tjæreborg, lidt uden for Esbjerg, ligger Søren Spedsbjergs grusgrav i et naturskønt område omkranset af mark og skov. Halvdelen af grusgravens areal er fyldt med grundvand, og der pumpes lystigt materiale op, som flyttes rundt og læsses på lastbilerne til videre levering. Arbejdet udføres med den nye Volvo L150H læssemaskine, som maskinfører Josva Damberg har fornøjelsen af at køre. Han arbejder på 16. år i firmaet, der har specialiseret sig i levering af kosand.

”Jeg vil simpelthen ikke have andet end Volvo”, siger Josva bestemt i en lille pause. ” Den er god til dette arbejde og komfortabel at arbejde i – jeg sidder her jo 7-8 timer hver dag”. 

Maskinen har ved leveringen fået en Volvo vægt med, bredere Goodyear-dæk og der er sat en større skovl på, end standarden foreskriver.

”Det skyldes at vores sand er en del lettere en almindeligt sand eller grus”, forklarer Joshva, ” da en kubikmeter kosand vejer kun 1300 kilo mod 1600 kilo for mere almindeligt sand eller grus. 
Dermed kan maskinen løfte en større volumen, så vi udnytter hver en arbejdsrutine optimalt”.

Det meste service klarer virksomheden selv, men Søren Spedsbjerg er glad for at have Volvo montør Christoffer Thomsen i baghånden, når der opstår behov.

”Han er frisk og hurtigt på pletten, om så det er to timer inden almindelig arbejdsstart”, fortæller Søren Spedsbjerg, der er glad for samarbejdet med Volvo, og servicen omkring Volvo maskinen.

I grusgraven er kun de to, Josva Damberg og Søren Spedsbjerg, der er i gang. Det passer lige til den rytme som indvindingen og sorteringen af sandet foregår i. Grusgraven har været i gang i 28 år og leverer stort set kun til vognmænd, der videresælger sandet til blandt andet kvægavlere i landsdelen. Herudover har virksomheden et større skovareal der drives som skovbrug. Det store skovareal optager stort set den mængde CO2 som grusgravens maskineri udleder. 

”Så vi er rimeligt CO2 neutrale, selv om vi bruger 80.000 liter diesel om året”, konstaterer Søren Spedsbjerg.

Den specielle nicheproduktion af kosand har givet virksomheden mange loyale kunder som Søren Spedsbjerg kender personligt og mangeårige kundeforhold, der plejes og passes. Som i alt andet, handler det om tillid og ”en aftale er en aftale”. 

”Vi sælger for det meste sandet til vognmænd, som så sælger videre til aftagerne, typisk landmænd med kvægdrift i området”, fortæller Søren Spedsbjerg, Kundekredsen består hovedsageligt af faste kunder og derfor er nysalg og markedsføring nærmest ikke eksisterende. 
” Vi har ikke engang en hjemmeside”, siger Søren og griner. Det passer ham fint.

Søren Spedsbjerg startede som selvstændig vognmand for 35 år siden inden han, via sin far, fik gang i grusgraven og senere kom skovdriften til. 
Når grusgraven i løbet af nogle år er færdig har Søren Spedsbjerg en ny mark klar. Gravetilladelserne er stort set på plads, men opdagelsen af nogle fortidsminder på området har sat sagen lidt i stå. 

”Vi har haft en god dialog med Regionen, men da marken ikke er så stor, skal jeg være ærlig og tilstå, at jeg lige nu går og regner på, om det er det værd”, siger Søren Spedsbjerg. Der er bureaukrati, meget administration og mange omstændigheder ved at starte en ny grusgrav op.

Beslutningerne er endnu ikke truffet og foreløbig hentes der kosand op ad grusgraven hver dag. Så må vi se, siger Søren Spedsbjerg. 

”Måske det vil være bedre at bruge tiden med sine børn og børnebørn – 3 styk foreløbig, de er de vigtigste.”


FAKTA:

Fordele ved ”kosand”
Kosand er en særlig fin sand med kornstørrelse ned til 0.1 mm. Hos Søren Spedsbjerg ligger størrelsen omkring 0,25 mm. Kosand har en noget lavere vægtfylde end ”almindeligt” sand. 1 kubikmeter kosand vejer således kun 1300 kilo.

Det fine sand er et perfekt underlag til køer, da det er yderst komfortabelt for dyrene at ligge på. Kosand er en perfekt erstatning for halm og gummimadrasser og understøtter køernes velbefindende samt reducerer hudafskrabninger og skader på kvægets yvere, ligesom det formindsker bakterieproblemer. Derudover oplever de fleste landmænd, at køerne har færre klov- og benproblemer som også har en overordnet positiv effekt på køernes velfærd.


Hollænderne i Danmark
Inden for de seneste årtier er mange hollændere flyttet til Danmark for at drive landbrug. Holland har et begrænset landbrugsareal og derfor er landbrug meget dyre at etablere i det flade land. Ved årtusindeskiftet var der 5-600 familier, der havde slået sig ned i Danmark. Af dem boede mere end halvdelen i det sydvestjyske område. Det var især de første, som valgte at bosætte sig her, mens et stigende antal senere har valgt at flytte længere op i Jylland. Der bor stort set ikke hollandske bønder på Sjælland.

Næsten alle de hollandske landmænd holder kreaturer og producerer mælk – og derfor er mange af dem faste kunder til Søren Spedsbjergs kosand.

”De hollandske kvækavlere er gode til at holde sammen”, fortæller Søren,” de har dannet foreninger, hvor enhver problematik, priser, tips og tricks bliver vendt, så det handler om at levere det bedste til den rigtige pris. Ellers falder hammeren ret hurtigt”.