Innovation på havnekanten

Et unikt byggeprojekt på Aarhus Havn er centrum for test og udvikling af ny teknologi.

Det bliver landets højeste kontorbygning med et fantastisk udkig fra 39. etage. Men allerede nu bærer byggeriet i sig selv et unikt udsyn, for det enorme byggeprojekt på Mindet i Aarhus er rammen om et spændende og innovativt eksperiment kaldet ”Fremtidens Grønne Byggeplads”. 

Byggeriet af de 40.000 kvadratmeter kontorbygning udføres af Per Aarsleff A/S med det århusianske ejendomsselskab Olav de Linde A/S som bygherre. Det arkitektonisk markante tårn skal stå færdigt og knejse over havnen og byen i 2027. 

Allerede nu trækker byggeprojektet blikke fra alverden til sig. I et samarbejde mellem Per Aarsleff A/S, Teknologisk Institut, Volvo Entreprenørmaskiner A/S, Aarhus Universitet og flere andre fagaktører, danner byggeriet basis for målinger og undersøgelser af konkrete miljø- og klimatiltag, som skal bidrage til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

”Projektet udspringer egentlig af en diskussion vi havde internt hos Per Aarsleff A/S tilbage i 2020”, fortæller bæredygtighedschef hos Aarsleff ECO Center, Lars Dithmer, ” en helt uformel snak om, hvordan vi i virksomheden kunne få rigtig gang i den grønne omstilling på vores byggepladser”. 

Tilfældet ville, at der kort tid herefter kom en henvendelse fra Teknologisk Institut om noget lignende, og via en godkendt ansøgning på et tocifret millionbeløb fra Miljøstyrelsens udviklingspulje MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), blev det ambitiøse projekt en realitet med Per Aarsleff A/S som hovedentreprenør.

”Aarsleff får gennem projektet en unik viden og en mere præcis dokumentation for nogle af de tiltag vi allerede har implementeret på vores byggepladser, bl.a. konvertering til HVO100 biodiesel og øget brug af elektriske maskiner”, fortæller Rune Østergaard Haven, seniorfagleder hos Per Aarsleff A/S.

Bygherren på Mindet 6 i Aarhus, Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S med direktør Olav de Linde i spidsen, var friske på at lægge byggeri til, og derfor kunne projektet præsenteres på en strålende solrig dag i starten af december måned, hvor pressen og repræsentanter for projektets partnere kunne se hvordan ”Fremtiden Grønne Byggeplads” foreløbig har udmøntet sig.

Innovation og effektivisering
Projektet vil, kort fortalt, demonstrere centrale elementer af fremtidens grønne byggeplads via moderne teknologiske løsninger i samspil med effektiv logistik. Effekten af de forskellige tiltag på byggepladsen måles og vurderes løbende med fokus på reduktion af sundheds- og klimaskadelig NOx, partikler, støj og CO2. 

Der arbejdes også med energiforbruget i skurvognsbyen. Her opfanges elektricitet via solceller på tagene, ligesom store beplantede hegn og facader sikrer, at der biologisk ”genanvendes” så megen C02 som muligt. Det er ikke alene nyttigt. Det pynter også gevaldigt når foråret melder sig, og alt bliver grønt.

Hårde facts skal drive omstillingen
Men det skal være fakta og data som driver den grønne omstilling, ikke intentioner og ”synsninger”.
Det betyder, blandt andet, at der via 26 sensorer, opsat i netværk rundt omkring på byggepladsen, monitoreres konstant over luftkvalitet, udledninger, støj mv. Alt data samles i en centra server, så de er tilgængelige til videre brug.

En såkaldt ”Digital byggepladsmodel” anvender livedata fra bl.a. arbejdsmaskiner på byggepladsen. I denne virtuelle ”Digital Building Twin” vil der hurtigt kunne implementeres tiltag som i den virkelige verden kan effektivisere både adfærd, kørsel og logistik, helt ned i de mindste detaljer. 

Der implementeres et bredt spektrum af datadrevne modeller for effektivisering og adfærdsændringer, elektrificering, alternative brændstoffer og røgrensning. Endelig evalueres, hvilke tiltag der fremadrettet bør implementeres i byggesektoren via størst mulig klima- og miljøgevinst for pengene.

De nyudviklede og optimerede arbejdsrutiner fører til nye metoder og kommunikationsværktøjer til de som sluttelig skal bruge teknologien på Aarsleffs egne, men også på andre byggepladser rundt omkring i landet.

Diesel er stadig den store synder
10% af Danmarks samlede CO2 udledning stammer fra produktion af byggematerialer samt bygge- og anlægsprocessen. Især byggeprocessen er en af de mest forurenende. Jordarbejdet og funderingen er den del hvor udledningerne topper, da diesel står for ca. 90% af CO2 udledningen. Derfor er entreprenørmaskinerne ikke kun en del af problemet – de er en stor del af løsningen.

Lars Overgaard fra Teknologisk Institut i Aarhus er projektleder på ”Fremtidens Grønne Byggeplads”, og han siger omkring projektets ambitioner, ”med projektet her på Aarhus Havn har vi en fantastisk mulighed for at opleve, hvordan vi i praksis kan komme videre frem mod en 0-emmisions løsning i byggeriet. ”

Byggepladsen på Mindet 6 i Aarhus er en forholdsvis afgrænset størrelse, klemt inde på kanten af havneområdet og byen. Her bygges ikke i bredden, men i højden. Lige nu arbejdes med at lægge og sikre fundamentet til det næsten 40 etager høje tårn som udover kontorer, vil rumme butikker, cafeer og en offentlig tagterrasse med udsigt til Aarhus Ø. En del af de gamle foderstofbygninger fra 1926 integreres i det nye byggeri og giver 100 års kulturel sammenhæng mellem bygningerne.

”At byggepladsen her i Aarhus har den størrelse som den har er nærmest en fordel”, siger Lars Overgaard. Skala er ikke så vigtig, for vi kigger hovedsageligt på effekter og procedurer”, og han uddyber,” hvordan får vi f.eks. tilstrækkelig strøm ind i byggeriet når alt maskineri er elektrisk, hvordan fordeles opladning ud over døgnets timer eller hvordan kan vi trække strøm ud når det er billigst – og opbevare den med minimalt energitab indtil vi skal bruge den?” 

En strømkapacitet på et byggeri som tårnet i Aarhus er normalt på under 500 Kilowatt. Hvis alt maskineri bliver elektrisk, er der brug for over 1500 Kilowatt, skønner Lars Overgaard, og udover, at det er dyrt, så er ekstra kapacitet ikke ligetil at få lagt ind. 
”Hvordan gør vi det, uden at det hele vælter”, spørger Lars Overgaard retorisk med et lille smil.

En anden fordel ved byggepladsens størrelse, er at det er let at flytte sensornetværket rundt i takt med at byggeriet trinvist udvikler sig, så vi kan afdække de forskellige byggefaser. 

Projektet om ”Fremtidens Grønne Byggeplads” er planlagt til at køre frem mod 2025.