+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os REVY REVY nr. 4 2017 Rene Ø Petersen

ROP A/S

Fra én-mandsfirma med udlejning til entreprenør med 50 ansatte
Revy 4 2017
REVY 4 - 2017
René Ø

Fra én-mandsfirma med udlejning til entreprenør med 50 ansatte

René Ø. Petersen har haft Volvo-maskiner med gennem hele udviklingen og har i dag 11 stk. på maskinlisten, og der er netop indkøbt en Volvo EC380E som den 12.

René Ø. Petersen blev selvstændig den 1. januar 2001 som 21-årig og med en brugt rendegraver. Volvo entreprenørmaskiner skrev den første artikel om ham, da han købte sin Volvo gravemaskine nr. 2 i 2005, hvilket var en EC160B med bælter og nylonskoplader. I dag har René Ø. Petersen 11 stk. Volvo maskiner og mere end 50 mand ansat.

René Ø. Petersen etablerede sin enkeltmandsvirksomhed med lokation ud fra sine forældres landbrugsejendom ved Sandby på Midtsjælland. René Ø. Petersen er uddannet plade-smed, men gjorde kun kortvarig brug af sin uddannelse. Siden da har René Ø. Petersen taget kloakmesteruddannelsen.

Med tiden blev rammerne for små, og i 2012 flyttede virksomheden til ny lokation med nyt kontor og tilhørende plads og hal beliggende på Nyvangsvej 14 i Herlufmagle. Efterfølgende har der været forsat god vækst i ROP A/S, og dette har medvirket til, at også denne lokation nu er blevet for lille, og den er derfor også blevet solgt. René Ø. Petersen havde forinden salget erhvervet sig en anden erhvervsejendom med plads, værksted og hal beliggende på Nyvangsvej 10 i Herlufmagle, hvor der nu er blevet opført et kontor, som lige er taget i brug den 1. oktober i år. Den nye adresse ligger ligesom den foregående tæt på, hvor René Ø. Petersen etablerede sin virksomhed.

René Ø. Petersen har sans for kvalitet og økonomi, hvilket har gjort Volvo-maskiner til et naturligt valg gennem hele René Ø. Petersens udvikling fra enkeltmandsvirksomhed med fokus på udlejning til i dag, hvor entreprenørarbejde udgør tyngden i ROP A/S. René Ø. Petersen entreprenør og maskinudlejning A/S skiftede navn i 2015 til ROP A/S, for at øge fokus på virksomheden som entreprenørvirksomhed.

I dag råder ROP A/S over 11 stk. Volvo-maskiner, som spænder fra en specialbygget Volvo EC300 langarms-maskine, A25 og A30 dumpere, to stk. hjulgravemaskiner, gummiged og sidst indkøbt i 2017 en EC300 og en EC250 gravemaskine. Han har desuden lige afgivet ordre på maskine nr. 12 - en ny Volvo EC380EL gravemaskine.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg rigtig godt kan lide Volvo-maskiner. Det skyldes i høj grad førerkomforten, men også den høje ydeevne og de lave drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Ligeledes oplever vi, at Volvo giver nogle fornuftige priser på vores velholdte brugte maskiner.

Velpasset maskinpark

ROP A/S skifter typisk maskinerne ved 8.000 til 10.000 timer, hvilket svarer til en alder på 4-6 år.
- Vi kører med faste førere på vores større maskiner, og vi giver dem ansvar og medindflydelse på hvilket udstyr og opbygning, der skal indkøbs til de nye maskiner. Vi har en fast ROP opbygning, men derudover lytter vi også til den enkelte fører om behov og ideer. Vi er meget pernitten med vores maskinpark. Det betyder meget for vores image, at vi kommer ud på projekterne med noget ordentligt grej, og så har det også stor betydning for gensalgsværdien, siger René Ø. Petersen.

- Det begyndte med maskinudlejning, men i dag udgør udlejning kun en lille del af omsætningen. De primære projekter i ROP A/S i dag er entreprenørarbejde med større projekter inden for jord-, kloak- og anlægsarbejde. Vi arbejder både som hovedentreprenør og underentreprenør, og vi udfører hovedsagelig byggemodninger, byggegrupper, jordoprensning, vejanlæg og kloakarbejde.
ROP A/S har specialiseret sig i at udføre borede fundamenter med diameter fra Ø300 mm til Ø1600 mm ned til syv meters dybde med diverse foringsrør Et andet speciale var tidligere arbejde i søer og vådområder.

- Vi har stadig en del opgaver i vådområder, slambassiner og med naturgenopretning, siger René Ø. Petersen.

- ROP A/S har eget smedeværksted med fast smed og servicemontør tilknyttet. Han varetager den daglige vedligeholdelse af vores grej, mens alle nye maskiner har servicekontraker gennem leverandøren.

- René Ø. Petersen understreger, at virksomheden har gode og meget loyale medarbejdere. Jeg tror, at virksomheden kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i kraft af, at der bruges meget tid og mange ressourcer på vedligeholdelse, udskiftning og tilkøb af maskiner, så vi kan levere kvalitet til aftalt tid. Dette giver en god synergi med, at ROP A/S kører i Volvo-maskiner. Alle maskiner er udstyret med Trimble 3D GPS, og flere af maskinerne har Steelwrist rotortilt.

René Ø. Petersen erkender, at hans job har ændret sig markant, fra han etablerede sig som selvstændig med en enkeltmandsvirksomhed, til i dag hvor der ikke mere er tid til at køre maskiner, men i stedet tager han en ugentlig rundtur til projekterne, og de øvrige dage fungerer han som direktør på kontoret i Herlufmagle, men det er ingen ulempe, at direktøren også selv har prøvet at sidde i førersædet.

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os