Volvo bruger 180 års teknisk knowhow og over 75 års erfaring med gravemaskiner til at udvikle nogle af verdens bedste gravemaskiner – en historie der udfolder sig i takt med, at nye udfordringer dukker op.
Med en historie der går helt tilbage til 1832, er Volvo CE en af pionererne indenfor udstyr til byggebranchen. Virksomheden er kendt for sine nytænkninger indenfor læssemaskiner og rammestyrede dumpere, men kan også bryste sig af mere end 75 års erfaring med gravemaskiner.
I 1939 lancerede den svenske virksomhed Åkerman sin første 8-tons gravemaskine med wiretræk. Maskinen var så stor en succes, at Åkerman i 1956 fokuserede udelukkende på udvikling af gravemaskiner. Volvo CE erhvervede sig i 1991 Åkerman samt et væld af viden og ekspertise, og med købet af Samsung Heavy Industries' afdeling for udstyr til byggebranchen i 1998, sprang gravemaskiner med Volvomærket ind på det globale marked.
– Gravemaskiner tegner sig for en stor del af det samlede marked for entreprenørmateriel – og gravemaskinemarkedet vokser. Dette gør gravemaskiner et vigtigt strategisk produkt for Volvo CE, siger Carl Slotte, president for Volvo CE sales region EMEA, der dækker Europa, Mellemøsten og Afrika.
I dag har Volvo CE forsknings- og produktudviklingsfaciliteter i hele verden og produktionsanlæg til gravemaskiner otte steder - og efterspørgslen stiger stadig. I løbet af de sidste fem år har Volvo på det konkurrenceprægede europæiske marked opnået den stærkeste vækst i markedsandelen for gravemaskiner på bånd og på hjul.
At grave i byen
Volvo ser den øgede urbanisering som en af grundene til deres vækst.
– Gravemaskiner på hjul er et attraktivt værktøj for entreprenører, som arbejder i bymiljøer. De er nemme at transportere, nemme at manøvrere, når der skal graves præcist, og de risikerer ikke at ødelægge asfalterede overflader, siger Carl Slotte.
Volvo CE har også bemærket en stigende tendens indenfor maskiner med kort svingradius.
– Maskiner med kort svingradius er ideelle til byer, hvor pladsen kan være begrænset. Ved gravearbejde på en vej betyder kompakthed færre forstyrrelser for trafikken. Som urbaniseringen fortsætter, forventer vi, at gravemaskiner på hjul og gravemaskiner med kort svingradius bliver endnu mere populære, forudser Carl Slotte.
Byområder udvikles i øjeblikket hastigt på verdensplan. Ifølge FN-forudsigelser, forventes 66% af verdens befolkning at bo i byområder i 2050. Over 60% af de landområder, der forventes at være by i 2030, er endnu ikke opbygget. Med dette i tankerne er Volvo CE optaget af at lægge planer for fremtiden med nye teknologier til at gøre byggeri mere støjsvagt, mere sikkert, mere effektivt og mere miljøvenligt. Volvo CE arbejder altid hen mod målsætningen om nul uforudsete stop, nul emission og nul ulykker.
Fremtidens gravemaskiner
Tidligere på året afslørede Volvo CE deres fuldt elektriske, kompakte gravemaskine prototype EX2. EX2 leverer den samme styrke og kraft som dens konventionelle modstykke og har batteristrøm nok til at fungere i otte timers gravning i hård jord. Helt uden udledninger, med 10 gange højere effektivitet og 10 gange mindre støj.
– EX2 er udelukkende et forskningsprojekt i øjeblikket, men det demonstrerer, hvordan vores vision om høj ydeevne og miljøpleje kan realiseres. Og i takt med at vi benytter Volvo Groups viden og erfaring inden for eltrafik, står det klart, at elektriske maskiner bliver en del af vores fremtid før eller senere," siger Carl Slotte.