De syv modeller af den nye generation er ombyggede opdateringer af de allerede gennemtestede A25, A30, A35, A40, A45 og A60 dumpere og omfatter introduktionen af en helt ny klasse af maskine, den 45-tons A50. Denne ansigtsløftning af serien er designet til at opfylde udviklingen i kundernes behov og markerer den næste bølge i Volvo CE's største produktlancering nogen sinde.
Per Trozell, Produktchef i Salgsregion Europa og International, sagde: "Vores dumpere har altid givet vores kunder en helt usædvanlig offroad-ydeevne, enestående operatørkomfort og maksimal oppetid. Men nu, da vi har opdateret dem med vores til dato mest spændende funktioner for ubesværet drift, er det bedste lige blevet endnu bedre. Vores evne til at bevare vores position som den førende i verden i dette segment er beviset på vores urokkelige engagement i fortrinlighed med kvalitet, sikkerhed og miljøomsorg i centrum".
En mængde nye funktioner garanterer maksimal produktivitet på tværs af de mest udfordrende projekter inden for stenbrudsdrift, minedrift, bygge- og anlægsarbejde og meget mere.
Volvo-fremdriftssystemet med Terrænhukommelse sikrer superb brændstofeffektivitet uden at gå på kompromis med effekt, med dets evne til også at identificere og huske alle glatte vejsegmenter. Automatiske drevkombinationer med 100 % differentialespærrer og terrængående bogie og hydro-mekanisk styretøj bidrager ligeledes til at give uovertruffen trækkraft, stabilitet og præcisionsstyring.
Volvo Dynamic Drive – med sit prædiktive gearvalg, som tilpasser sig til driftsbetingelserne, en styrefunktion for hastighed ned ad bakke og brancheførende bremsesystemer forstærker yderligere effektivitet, sikkerhed og komfort.
Volvo CE's rammestyrede dumpere betragtes allerede som operatørens foretrukne maskine, og de opdaterede maskiner gør det endnu nemmere at holde sig ajour, da alle vigtige informationer i førerhuset vises bekvemt på blot to skærme.
Det interaktive integrerede Volvo Co-Pilot display giver nem kontrol over vigtige funktioner såsom medier, kameraindstillinger, klimakontrol og maskinstatus. Dette er kombineret med den dynamiske instrumentgruppe, som er placeret foran rattet og giver vigtige køretøjsdata med et enkelt øjekast.
Førsteklasses komfort og nem betjening er garanteret med de nye justerbare sæder, Bluetooth-konnektivitet, USB-porte og opbevaringsløsninger samt en ergonomisk gearstang og et støjreducerende førerhusdesign.
Udsynet er forbedret takket være nydesignede førerhuspaneler og en bredere viskerdækning, som resulterer i et synsfelt, der overgår branchestandarderne. Front- og bakkameraer som ekstraudstyr og et indgangskamera som standard – alle styret via Volvo Co-Pilot – forbedrer udsynet yderligere.
Ind- og udstigning er gjort nem og sikker ved hjælp af en omplaceret dørindgang, gelændere i begge sider og fokuseret belysning på både trapper og platform.
Den opdaterede modelserie er blevet fremstillet til at holde længe takket være funktioner såsom forstærkede aksler, som kan holde til tungere læs og højere moment. Det resulterer i overlegen stabilitet og styrke.
Sikkerhed er også en prioritet, med nye ledningsnetforankringspunkter i førerhuset, som opfylder WorkSafeBC- og OSHA-forordningerne og kan modstå en kraft på op til 22 kN.
Med forenklet service, længere skifteintervaller og nem adgang til komponenter er service nu nemmere og hurtigere end nogensinde før, og omkostningerne reducerede. Brancheførende smøreintervaller på 250 timer eliminerer også behovet for daglig eller ugentlig smøring. Det fremmer produktiviteten og reducerer nedetiden. Ydermere kræver Volvo rammestyrede dumpere mindre væskemængder i sammenligning med konkurrenterne, hvilket er til gavn for miljøet og reducerer driftsomkostningerne.
For at forbedre oppetiden yderligere tilbyder Volvo også fleksible servicekontrakter, som er skræddersyet til operatørernes behov.
Kunderne kan øge deres rammestyrede dumperes ydeevne endnu mere ved at tilføje løsninger såsom Haul Assist med On Board-vejning. Den drives af Volvo Co-Pilot og leverer data om nyttelast i realtid for at forhindre overlæsning og minimere returlast, hvilket ikke blot maksimerer produktiviteten, men også reducerer brændstofforbruget og maskinslitagen.
Trafikflow, køretøjsydeevne og logistik på stedet kan også forbedres ved hjælp af digitale og rådgivende værktøjer såsom Connected Map, Performance Indicator og Site Optimization, mens CareTrack-telematiksystemet er beregnet til at hjælpe med at øge maskinens oppetid og reducere reparationsomkostninger.
Den nye generation af Volvos rammestyrede dumpere er ikke blot en maskine til i dag, men er også fremtidssikret takket være en ny softwarearkitektur, som gør det muligt for kunderne at tilpasse sig til skiftende behov og problemfrit indbygge fremtidige opgraderinger og nye smarte løsninger. Det sikrer, at deres udstyr bliver ved med at være på højde med den mest avancerede teknologi.
De opdaterede modeller er planlagt til trinvise introduktioner i Europa og Nordamerika.
Hovedspecifikationer | Enhed | A35 | A40 | A45 | A50 |
Nyttelastkapacitet | kg | 34,500 kg | 39,000 kg | 42,000 kg | 45,000 kg |
Lastkapacitet, SAE 2:1 topmål | m³ | 21.3 m³ | 24 m³ | 25.5 m³ | 27.8 m³ |
Nettovægt | kg | 29,900 kg | 31,400 kg | 32,300 kg | 33,600 kg |
Bruttovægt | kg | 64,400 kg | 70,400 kg | 74,300 kg | 78,600 kg |
Motor | Volvo D13J | Volvo D13J | Volvo D16J | Volvo D16J | |
Maks. motorbruttoeffekt | kW | 336 kW | 350 kW | 365 kW | 385 kW |
ved motorhastighed | rpm | 1.900 rpm | 1.800 rpm | 1.900 rpm | 1.900 rpm |
Maks. drejningsmoment, brutto, SAE J1349 | Nm | 2,407 Nm | 2,525 Nm | 2,600 Nm | 2,750 Nm |
ved motorhastighed | rpm | 1.000 – 1.200 rpm | 1.050 rpm | 1.000 – 1.300 rpm | 1.100 – 1.300 rpm |
Maksimumshastighed | Km/t | 57 km/t | 57 km/t | 57 km/t | 57 km/t |
Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com