Elkøretøj (EV): Vi vil begynde med en nem en. EV (elkøretøj) står for Electric Vehicle, selvfølgelig. Men dette er en bred term, som dækker alle køretøjer på vejen eller terrængående køretøjer, som drives af elektricitet.
Battery Electric Vehicle (BEV): Eftersom termen EV ikke altid er præcis nok, kan du være mere specifik og tale om BEV'er eller batteri-elkøretøjer. Disse kører udelukkende på elektricitet fra batterikilder.
Hybrid Battery Electric Vehicle (Hybrid BEV): Elkøretøjer, som kombinerer både en intern forbrændingsmotor og en lille elektrisk motor. For eksempel vil en diesel-elektrisk hybrid have en dieselmotor, som oplader batterierne, som igen driver maskinen. De giver nogle af fordelene ved BEV'er såsom evnen til at køre på nul-emissioner i et begrænset tidsrum, men de har stadig en intern forbrændingsmotor.
Fuel Cell Electric Vehicle (FCEV) (brændselscelle-elkøretøj): En type af elkøretøj, som drives af hydrogen. Energi lagres som hydrogen og konverteres til elektricitet af brændselscellen. De eneste emissioner fra FCEV'er er varm luft og vand.
Elnet-tilsluttet elkøretøj: En type af elkøretøj, som opretholder en kontinuerlig kabelforbindelse til elnettet, så den kan arbejde døgnet rundt uden at skulle stoppe for at genoplade eller påfylde brændstof. Sådanne maskiner er velegnede til statiske anvendelser på permanente steder såsom affaldshåndtering og genanvendelse eller indendørs for at udføre repetitive opgaver.
Volvo Construction Equipments elnet-tilsluttede EW240 elektriske materialehåndteringsmaskine
Autonomt elkøretøj: Et køretøj, som er i stand til at fungere med nedsat eller intet menneskeligt input, og som drives af elektricitet. Sådanne maskiner afprøves i kontrollerede og begrænsede områder såsom stenbrud og miner, til at udføre repetitive arbejdsgange.
Nul netto-kulstofudstødningsemissioner: Når vi taler om, at et køretøj har nul netto-kulstofudstødningsemissioner, betyder det, at de er fri for kulstof – der ledes altså ingen CO₂ ud i atmosfæren.
Low Emission Zone (LEZ – Lavemissionszone): Et defineret område, hvortil adgang for forurenende køretøjer er begrænset eller hindret med det formål at forbedre luftkvaliteten..
Ultra Low Emission Zone (ULEZ –ultra-lavemissionszone): En zone med lavere emissionskrav end LEZ. I mange tilfælde er køretøjer, som ikke opfylder emissionsstandarderne for LEZ eller ULEZ, ikke udelukket fra indkørsel, men de skal betale en afgift for at køre ind i zonen.
Du kan få større indsigt i bygge- og anlægsarbejde med nul emissioner ved at tjekke de hurtige links herunder.