+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Ny ECR145 og EC210 omdefinerer gravemaskinernes fortrin
Pressemeddelelse

Ny ECR145 og EC210 omdefinerer gravemaskinernes fortrin

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) introducerer to modeller mere til sit førende sortiment af gravemaskiner af den nye generation, som gør det endnu nemmere for kunderne at levere en hypermoderne ydelse med forbedret effektivitet.
Volvo CE ECR145

Den moderne 14-tons ECR145 gravemaskine med larvebånd skubber til grænserne med et større førerhus, øget brændstofeffektivitet og forbedret løftekapacitet, mens den 20-tons EC210 gravemaskine med larvebånd overgår sig selv med sin evne til at være en partner til alle formål, da den udretter endnu mere med mindre vægt.

De er de seneste udvidelser, der slutter sig til firmaets opdaterede udvalg af gravemaskiner, som ikke blot forstærker det moderne og ergonomiske designkoncept, men også er blevet bygget til at øge produktivitet, brændstofeffektivitet og samlede ejeromkostninger. Med introduktionen af disse nye modeller i Europa fortsætter Volvo CE med at bringe kunderne ind i fremtiden med sine mest teknologisk avancerede egenskaber.

Innovation i hjertet

Maskinernes innovative elektro-hydrauliske system hjælper med drastisk at reducere brændstofforbruget og nedsætte driftsomkostningerne ved at regulere motoromdrejningstal og hydraulikflowhastighed baseret på den forhåndenværende opgave. Takket være den intelligente brug af elektroniske sensorer til at overvåge operatørens bevægelser er resultatet flydende og præcis kontrol for den mest nøjagtige gravning og læsning.

Andre brændstofeffektivitetsfunktioner omfatter optimering af motorpumpen for at opretholde en fremragende maskinydelse og en auto power boost-funktion til at sikre automatisk indstilling af systemtrykket, når der er behov for mere effekt. Og en forbedret menneske/maskine-interface (HMI) med dens moderne egenskaber, nøglefri motorstart og altid tændte kamera gør det muligt for operatøren nemt at udføre en produktiv dags arbejde.

En nyt niveau af ydeevne

Den korte svingradius for den nye ECR145 gør det muligt for operatørerne at opnå optimale resultater på tværs af en række forskellige opgaver og arbejdssteder. Takket være 20 % mere plads i førerhuset, mere støjsvage omgivelser og personaliserede indstillinger kan de også arbejde sikkert og problemfrit med udsyn og operatørkomfort, som er de bedste i klassen.

Et opdateret maskindesign og en tungere kontravægt på op til 3.500 kg (ekstraudstyr) sikrer også 5 % større stabilitet og 11 % større løftekapacitet.

Volvo CE ECR145

Færre anstrengelser, større resultater

Imens er den nye EC210 bestemt til at være den perfekte partner for kunder på tværs af landbrugsarbejde og dertil knyttede opgaver samt inden for byggeri, vejarbejde og offentligt anlægsarbejde. Den giver lavere samlede ejeromkostninger og sikrer samtidig en op til 10 % bedre brændstofeffektivitet og længere serviceintervaller.

Dens avancerede teknologi reducerer operatørtræthed og øger effektiviteten, og sørger dermed for præcis gravning med minimalt input. Resultatet er hurtigere og mere glidende arbejde med større nøjagtighed og kortere cyklustider.

Volvo CE EC210

Garanteret sikkerhed

Begge modeller er udstyret med Smart View med mulighed for ekstraudstyret Obstacle Detection (funktion til detektering af forhindringer), som giver synlighed 360° rundt om maskinens omgivelser. Øget sikkerhed på stedet er garanteret via dets kamera og nye radardetekteringssystem.

Desuden sikrer muligheden for på forhånd at indstille grænser for bommens dybde, højde og svingning, at operatøren kan udføre sine opgaver med de højest mulige standarder for sikkerhed, mens den avancerede elektrisk styrede joystick og de fulelektriske kørepedaler giver lynhurtige reaktionstider og mere jævn drift.

Nøglespecifikationer:

    ECR145 EC210
Motor Volvo D4J D4J
Driftsvægt kg 14 740 - 16 695 20 479 - 24 014
Bruttoeffekt kW 90 115
ved motorhastighed o/min 2 000 1 700
Skovlkapacitet 0.25 - 0.77 0.48 - 1.44
Løftekapacitet, langs undervogn kg 4 110 6 590
...ved rækkevidde/højde m 6 / 4.5 6 / 3
Maks. graverækkevidde mm 8 360 9 995
Maks. gravedybde mm 5 530 6 825
Brydekraft, SAE J1179 (Normal) kN 80.5 126
Brydekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN 85.4 133
Rivekraft, SAE J1179 (Normal) kN 62.1 102
Rivekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN 65.8 107
Totalbredde mm 2590 2990
Svingradius bagtil mm 1565 2870

For yderligere information

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os