Når det er muligt, anbefaler vi at opbevare maskinen indenfor om natten, når det bliver koldt, for at forbedre batteriernes ydeevne. Udendørs opbevaring betyder, at batteriet aflades en smule hurtigere.
Ligesom din mobiltelefon kan din maskines batteri bedst lide at være i et bestemt temperaturinterval for at oplade effektivt. Når det er koldt, er det sværere for ionerne i litium-ion-batteriet at bevæge sig, så det kan tage længere tid at oplade. Derfor skal du oplade din el-maskine indenfor, når temperaturen falder, hvis det er muligt.
For at maksimere ydeevnen er det vigtigt at bruge de rigtige redskaber. Du kan bruge de samme redskaber på vores elektriske læssemaskiner som på vores dieselmaskiner, og det er ret nemt at skifte de forskellige redskaber.
Lygterne og roterende blinklys på vores elektriske læssemaskiner er LED, hvilket betyder, at de kun bruger en lille mængde strøm. Vi anbefaler kraftigt, at du tænder lygterne, når du opererer maskinen. Husk blot at slukke lygterne, når maskinen ikke betjenes.
Vi tilbyder vinterdæk som ekstraudstyr til vores elektriske læssemaskiner for at sikre maksimalt vejgreb i snevejr og for at forlænge dækkenes levetid. Kontakt din lokale forhandler for flere oplysninger.
Bortset fra en nødvendig visuel inspektion er der ikke noget, som skal serviceres ved de elektriske dele af en el-maskine, hvilket gør pleje og vedligeholdelse meget mere ligetil.
ECR25 Electric ved 3.000 meter i Schilthorn i Schweiz
Det er måske overraskende for dig, at el-maskiner har mange tekniske fordele i forhold til dieselmaskiner i vintervejr. Det er, fordi for hver 300 meters højdeforøgelse over havet mister en IC-motor med naturlig indsugning 3% af effekten. Dette kan reduceres ved at bruge en turbolader, men selv da mistes der mindst 9% (og op til 20%) ved højder på 1.800 meters over havets overflade. Dette effekttab skyldes flere faktorer, der omfatter tilgængeligheden af ilt og effektkonsistensen. Desuden reduceres spredningen af emissioner ved større højder, hvilket giver yderligere en markant fordel ved at have en støjsvag maskine med nulemission.
Det er præcis grunden til, at vores el-maskiner for nylig blev brugt til entreprenøropgaver ved næsten 3.000 meter på det ikoniske Schilthorn-bjerg i de schweiziske alper.
Snerydning i Sundsvall i det centrale Sverige
Få yderligere oplysninger om vores elektriske løsninger ved at kontakte din lokale Volvo-forhandler.