I øjeblikket findes der ikke nogen industristandard for opladningsløsninger med 48V DC (jævnstrøm) – den strøm, der kræves til kompakte eldrevne maskiner – hvilket betyder, at kunderne højst sandsynligt er nødt til at anskaffe flere forskellige opladere, hvis de har en flåde bestående af flere mærker.
Volvo CE har derfor besluttet sig for at offentliggøre sin egen softwareprotokol, der gælder for alle mærker, samt specifikationer for de stik, der anvendes på producentens eksterne 48 V DC-opladere – hvor DC-opladning ofte betegnes som hurtigopladning. Den kan således anvendes af andre producenter og leverandører i udviklingen af deres egne opladningsløsninger for kompakte maskiner.
Med dette initiativ ønsker Volvo CE at sætte skub i omstillingen til elektromobilitet ved at hjælpe resten af branchen med at skabe flere opladningsløsninger – baseret på en fælles protokol – til fordel for de kunder, der går over til emissionsfrie løsninger.
Fredrik Tjernström, Electromobility Solutions Sales hos Volvo CE, (til venstre) siger: "Vi ønsker at bidrage til et standardiseret, pålideligt og effektivt elektrisk økosystem, der gør det nemmere for vores kunder at gå over til eldrevne maskiner! Eftersom der i dag mangler et standardopladningsinterface til kompakte maskiner, der passer til alle mærker, har vores kunder brug for forskellige opladere til forskellige mærker. Ved at gøre vores opladningsinterface offentligt tilgængeligt håber vi, at flere og flere leverandører af opladningsløsninger og andre maskinproducenter vil anvende den samme opladningsprotokol - og bringe os et skridt tættere på en fælles industristandard, til fordel for kunder overalt."
48 V-strømforsyning er beregnet til den mindste serie af kompakte bygge- og anlægsmaskiner. Hvad angår Volvo CE, så gælder dette i øjeblikket for de kompakte gravemaskiner ECR18 Electric, EC18 Electric og ECR25 Electric, de kompakte læssemaskiner L20 Electric og L25 Electric samt den kompakte asfalttromle DD25 Electric.
Tungere udstyr kræver anvendelse af 600 V-strømforsyning. Der findes allerede en industristandardprotokol for denne spænding, der er udviklet af bilindustrien.
48 V-jævnstrømsprotokollen fra Volvo CE er en gratis ressource, der er tilgængelig hér: https://www.volvoce.com/global/en/our-offer/emobility/48V-protocol.
Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com