Den brugervenlige web app, Task Manager, er et værktøj til administration af arbejdsstedet, der forbinder mennesker, maskiner og projekter, giver et tidstro overblik over de mange opgaver, der udføres på et travlt arbejdssted, og er med til at sikre, at aktiviteterne foregår ifølge målsætningen, tidsplanen og budgettet.
Robert Nilsson, Service Offer Owner hos Volvo CE, siger: “Vi forstår de udfordringer, som vores kunder står overfor, når de skal lægge en nøjagtig tidsplan for projekter. Det er ud fra denne betragtning, at vi udviklede Task Manager, med det formål at aflaste arbejdsstedets ledelse. Ved at gøre det nemt at se status på mange aktiviteter på arbejdsstedet i realtid, enten fra din mobiltelefon eller stationære computer, gør Task Manager det nemmere for alle at blive på sporet – uanset hvilket mærke man bruger.”
Med Task Manager er informationerne om projektstatus tilgængelige med det samme, uanset hvor du befinder sig: på arbejdsstedet, på kontoret eller derhjemme, og den hjælper brugerne med at følge med i udviklingen og sikrer, at arbejdsstederne er så produktive og effektive som muligt. Når den er installeret, er det nemt at oprette nye projekter og arbejdsordrer som ønsket. Task Manager gør det muligt at sætte mål og holde øje med status, spore det materiale, der håndteres på stedet og administrere data fra en blandet flåde. Og med alle relevante informationer på ét sted reduceres tiden, der bruges på administrative opgaver, såsom indsamling og konsolidering af data, og derved får brugerne mere tid til at fokusere på deres konkrete aktiviteter.
Task Manager er et nyttigt værktøj for alle, fra produktionschefer til tilsynsførende på arbejdssteder og underleverandører, der alle spiller en vigtig rolle for at sikre, at infrastrukturprojekter overholder målsætningen. Dataene kan filtreres efter forskellige tidsrammer, projekter, aktiviteter, materialer eller arbejdsordrer, så man modtager opdateringer i realtid og kan levere statusopdateringsrapporter til ledelsen.
Task Manager fungerer også i kombination med funktionen On-Board Weighing (OBW) i Load Assist og Dig Assist, og læssekvitteringer opsættes til at blive overført automatisk fra Volvo Co-Pilot til Task Manager. Hvis kunden ikke har Load Assist eller Dig Assist OBW, kan operatøren nemt oprette manuelle læssekvitteringer.
Task Manager er tilgængelig som et månedligt abonnement igennem de lokale Volvo-forhandlere. Du kan finde yderligere informationer på www.volvoce.com
Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com