+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Cirkulær økonomi i bevægelse
Pressemeddelelse

Cirkulær økonomi i bevægelse

Hvordan genfremstilling, ombygning og genanvendelse af bygge- og anlægsudstyr er afgørende for at få maskinerne til at holde én generation mere.
Volvo CE - Cirkulær økonomi i bevægelse

Skiftet til en cirkulær økonomi er afgørende for overgangen til CO2-frie nettoemissioner. Et fokusområde i Volvo CEs bæredygtighedsmålsætning er at holde bygge- og anlægsmaskiner – og deres komponenter – i drift i så lang tid som muligt. Og det er en tilgang, der også har vist sig at være populær blandt kunderne.

Det er det rigtige for kunderne og for vores planet at gå fra en lineær forretningsmodel, hvor vi fremstiller nye produkter og ganske enkelt kasserer dem, når de er udtjente, til en cirkulær model baseret på genfremstilling, istandsættelse, omlægning til andre formål og genbrug.

Volvo CE-maskiner er bygget til at fungere med det mindst mulige aftryk på miljøet. Hver eneste del af bygge- og anlægsmateriellet er gennemtænkt, lige fra udviklingsstadiet. Jo mindre vi er nødt til at anvende nye materialer og maskiner, desto mere værner vi om anvendelsen af værdifulde ressourcer.

Nyt liv til gamle komponenter

Hos Volvo Reman får gamle komponenter nyt liv. Efter fuldstændig afmontering, rengøring, kontrol og reparation for at gøre dem så gode som nye får alt fra motorer og de tilstødende dele, transmissioner, hydrauliske komponenter, drivlinjekomponenter og dele af elektronikken nyt liv.

Volvo Reman - David ForsmanDavid Forsman, Product Manager hos Volvo Reman siger: "Planetens ressourcer er ikke uendelige, så vi skal passe på dem og sørge for at få mest muligt ud af dem. Hos Reman tager vi brugte, slidte dele og i mange tilfælde gør de dem endnu bedre end de var, da de blev købt første gang, ved at inkludere alle tilgængelige opdateringer og de seneste specifikationer.

"Vi genanvender op til 85 % af de originale materialer, og det, der ikke kan genanvendes, bliver genvundet. Vi gør gamle dele som nye igen, og på denne måde bliver de ved med at cirkulere, og der er ikke behov for at fremstille nye dele. Det kræver 80 % mindre energi at lave en genfremstillet komponent end at fremstille en ny, hvilket betyder, at CO2-emissionerne også reduceres betydeligt."

Stadig velfungerende

Volvo CEs bestræbelser på at sikre en længst mulig levetid for sine maskiner går længere end selve arbejdet med maskindele til hele maskiner. Med det såkaldte Certified Rebuild program opgraderes gamle maskiner, så de får et andet eller endda et tredje liv. På Volvo-certificerede værksteder istandsættes slidte dele, eller de udskiftes med brugte dele, der er godkendt af Volvo. Der kan tilføjes opgraderinger såsom aircondition, eller der kan tilføjes nye sæder, før maskinen sendes tilbage til kunden klar til drift. 

"Med Volvo Certified Rebuild kan vi skræddersy ombygningen og opgraderingerne til kundens særlige ønsker, så de kan leve op til de seneste tekniske specifikationer," siger David Forsman. "Arbejdet udføres af faglærte teknikere, der forlænger maskinernes levetid og forbedrer deres effektivitet."

Der er allerede certificerede værksteder i hele Europa og på de internationale markeder. Nordamerika, Indonesien og Kina m.fl. følger snart, med det formål at forlænge Volvo-maskinernes levetid i hele verden.

Undgå spild, undgå at købe nyt

Til de kunder, der ønsker at anskaffe sig en brugt maskine, har Volvo CEs Approved Used Equipment service (godkendt, brugt udstyr) den perfekte løsning. De brugte maskiner inspiceres af Volvos uddannede teknikere for at sikre kvalitet, ydelser og pålidelighed, og de leveres med en Volvo Approved Used-garanti (godkendt brugt udstyr), der giver kunderne ro i sindet.

Volvo CE - Anders Sjöström"Der er et enormt stort marked for godkendte, brugte maskiner – og det vokser hele tiden,” siger Anders Sjöström, Used Equipment Manager for Volvo CE Region Europe & International. "Vi kan næsten ikke følge med efterspørgslen.

"Selvfølgelig koster de brugte maskiner mindre end nye, og kunderne sætter også pris på at kunne købe maskinerne med det samme, så de ikke skal vente i lang tid på at få dem hjem. Og når de køber en brugt maskine, der er godkendt af Volvo, ved de, at de får en maskine af høj kvalitet, der er helt parat til at blive sat i drift."

Der er også indlysende miljømæssige fordele. Hvis man for eksempel køber en brugt A40G rammestyret dumper godkendt af Volvo, spares der ca. 100 ton CO2-emissioner sammenlignet med fremstillingen af en ny maskine. Og når maskinen er udtjent og ikke længere kan serviceres, kan 95 % af dens materialer genvindes. 

Anders fortsætter: "Da kunderne gennemsnitligt bruger en ny maskine i tre år, er der selvfølgelig mange driftstimer tilbage i den efter det tidsrum. Derfor lægger vi stor vægt på at sikre, at vores maskiners driftstid varer så længe som muligt. Det er godt for kunden og for miljøet."

Flere og flere kunder sætter deres egne bæredygtighedsmål og ved at sælge brugte dele og maskiner tilbyder Volvo CE flere forskellige løsninger, der kan hjælpe kunderne med at nå deres målsætning, og som samtidig forlænger maskinernes levetid endnu en generation.

 

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os