+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Volvos elektriske maskine oplyser prisvindende have på RHS Chelsea Flower Show
Nyheder

Volvos elektriske maskine oplyser prisvindende have på RHS Chelsea Flower Show

Den guldmedaljevindende Morgan Stanley-have er bygget ved hjælp af Volvo ECR25 Electric. Men hvordan præsterede den nye elektriske maskine på en så stor global platform?

RHS Chelsea Flower Show er kendt for smukt banebrydende havedesign, overdådige skulpturer og kongelige gæster. Hvad man ikke taler så meget om, er ugerne af hårdt arbejde, kreativiteten og den arbejdsstyrke, der indgår i frembringelsen af disse kunstfærdige udfoldelser. Teamet bag Morgan Stanley-haven skabt af den britiske designer Chris Beardshaw – der sidste uge vandt for i kategorien bedste showhave på verdens mest berømte blomstershow i hjertet af det centrale London – havde et ambitiøst mål fra starten: at skabe en smuk have med mindre miljøbelastning. En del af dette var Volvo ECR25 Electric på sin allerførste tur ud af huset siden lanceringen i april på bauma i München.

Ahcène Nedjimi, specialist i elektromobilitet hos Volvo Construction Equipment (Volvo CE), udtaler: ”Jeg har længe arbejdet med konceptmaskiner, men med dette projekt du får virkelig følelsen af, at du laver noget unikt, at elektromobilitet er ved at blive en realitet, og at vi sender det klarest mulige signal om, at miljøet betyder noget. Det er en væsentlig begivenhed i Volvo CE's vej hen imod at skabe en mere bæredygtig fremtid."

2019_May_Volvo_Electric_machine_lights_up_award_winning_garden_at_the_RHS_Chelsea_Flower_Show_02

Den elektriske kompakte maskine var i godt selskab ved arrangementet. Fra designer Tom Dixons futuristiske byhave-eksperiment til et fristed for familien i et skovområde designet i samarbejde med hendes kongelige højhed hertuginden af Cambridge var der masser til at inspirere de anslået 157.000 besøgende.

Til Chris Beardshaws med længsel ventede have i hovedshowet planlagde han så mange miljømæssige egenskaber som muligt. Dette omfattede bæredygtige byggematerialer og redskaber, beton med ultralavt CO2-aftryk, limet lamineret træ og lavenergipærer. Og selvfølgelig var den kompakte gravemaskine ECR25 Electric den allerførste elektriske maskine, der blev involveret i anlæg af en have til RHS Chelsea Flower Show.

Maskinen producerer nul partikelstof, nul kuldioxid og har lavere støjniveau – hvilket har resulteret i, at haven blev døbt "Roligste på stedet" af BBC-holdene. En yderligere fordel for landskabsprojekter som dette er, at der ikke er nogen forurenende stoffer, der kan beskadige de ædle træer eller staudebedene. Det er en af de renest mulige måder til at udføre alt det anlægsarbejde, en have af denne størrelse kræver. Men kan den leve op til dieselkollegernes produktivitetsniveauer?

2019_May_Volvo_Electric_machine_lights_up_award_winning_garden_at_the_RHS_Chelsea_Flower_Show_03 Det mener Ahcène. Ikke alene byder den på den samme graveydelse som sin konventionelle fagfælle med mindre vedligeholdelse, men den kræver heller ikke nogen speciel sikkerhedscertificering. ”Det er sådan en intens arbejdszone," siger han "lige i hjertet af London, så det var virkelig den perfekte arena til at demonstrere dens unikke styrker i bykerner."

Maskinen kom på prøve i halvanden uge under den omfattende anlægsproces, hvor den blev brugt til at udgrave stedet, udgrave til fundament for den overordnede konstruktion og grave ud til gruber med træer og et centralt vandarrangement. Opladning natten over blev udført efter hver arbejdsdag på showområdet ved hjælp af en almindelig stikkontakt. Når det var påkrævet med hurtig opladning i løbet af dagen, gjorde operatøren brug af maskinens indbyggede lader.

2019_May_Volvo_Electric_machine_lights_up_award_winning_garden_at_the_RHS_Chelsea_Flower_Show_04 Operatør Peter Holmberg meldte tilbage, at gravemaskinen ikke blot udførte samme opgaver som den mere konventionelle dieselversion, men at gravefornemmelsen var mere behagelig og præcis. Den gav også et bedre arbejdsmiljø, hvor der var færre vibrationer i kabinen, bedre luftkvalitet og en roligere atmosfære, der tillod klarere kommunikation mellem medarbejderne.


Efter denne fornemme debut vil den elektriske maskine nu deltage i kunders pilotprojekter, hvor der vil blive bygget videre på erfaringerne fra RHS Chelsea Flower Show.

"Nul emissioner og lavere støjniveau er absolut banebrydende," siger Ahcène. ”Udfordringen er nu at finde den bedste måde til hurtigere at oplade dem. Det er noget, vi arbejder på nu."

Lanceringen af ECR25 Electric kom på et vigtigt tidspunkt for branchen. Byer over hele verden efterspørger renere anlægs- og byggeløsninger i bestræbelserne på at nedbringe deres CO2-emissioner og sænke den global temperaturstigning. Og da byggeri og anlæg en af hovedbidragyderne til klimaændringer, byder denne maskine på mindst en del af løsningen.

"Spørgsmålet er ikke længere, hvornår eller om vi oplever et skift til el, men hvor hurtigt det kommer," slutter Ahcène. ”Vi står virkelig ved et vendepunkt uden nogen vej tilbage. Vi er nødt til at udlede mindre, forurene mindre og opbygge den verden, vi ønsker at leve i."

Billede 1: Operatør Peter Holmberg med ECR25 Electric på stedet i Morgan Stanley-haven på RHS Chelsea Flower Show.
Billede 2: Besøgende i den færdige Morgan Stanley-have, som er designet af Chris Beardshaw.
Billede 3: Ahcène Nedjimi, specialist i elektromobilitet hos Volvo CE med ECR25 Electric.
Billede 4: Den elektrisk gravemaskine graver ud til fundamentet til havens hovedstruktur.

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os