+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Volvo-koncernen er med til at løse byggebranchens højeste krav i dag og i morgen
Pressemeddelelse

Volvo-koncernen: er med til at løse byggebranchens højeste krav i dag og i morgen

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) præsenterer bæredygtige nyskabelser for sine kunder i dag og i morgen på Bauma 2019 med den hidtil mest avancerede portefølje af maskiner og tjenester – alt sammen bygget på markedsførende viden fra hele Volvo-koncernen.

Volvo-koncernen er klar til at stjæle opmærksomheden på dette års Bauma-udstilling i München i Tyskland. Ved at samle kræfterne i Volvo CE, Volvo Penta, Volvo Trucks og Volvo Financial Services kan vi tilbyde en pakke med integrerede produkter og tjenester under det fælles tema "Building Tomorrow". Med denne enestående synergi i ryggen vil Volvo CE indfri sit løfte om at sætte branchen først og producere elektriske kompakte maskiner fra 2020 ved at afsløre sin første elektriske kompakte gravemaskine og læssemaskine. 

Vi har førertrøjen på med Best in Show

Volvo Group aktiverer sine kunder på tværs af værdikæden med en banebrydende fremvisning af produkt- og tjenesteholdbarhed på sine to stande – en 2.293 m2 indendørs stand 203 i Hal C6 samt et 5.870 m2 udendørs demonstrationsområde og yderligere 297 m2 udendørs stand på FM714. Ud over de to elektriske maskiner, ECR25 og L25, omfatter de nye teknologiske produkter også den nyskabende hydraulisk-hybrid EC300E, den halvautomatiske EC220E med automatiserede bevægelser af Volvo Active Control bom og spand, samt en lille, men energisk EC60E, der leverer stor maskinkraft i en fiks pakke.
 
Og det slutter ikke hér. Volvos hidtil mest kompakte vejbelægningsmaskiner, P2820D og P2870D, kommer også på scenen sammen med den nye EW60E-generation, EC750E nedrivningsmaskine med stor rækkevidde, Volvos flagskib, R100E fast transportør og meget mere. Til sammen kan de besøgende nyde synet af mere end 50 af Volvos mest avancerede maskiner til vej- og terrænbrug på tværs af både et handlingsmættet liveshow og en imponerende indendørsudstilling. Den samlede opstilling omfatter 47 entreprenørmaskiner, 6 kommercielle lastbiler, herunder både den selvstyrende Volvo FH og en serie elektriske lastbiler, samt en demonstration af Volvo Pentas maskiner.

Volvo Services er i søgelyset på årets Bauma med alle maskiner understøttet af et dedikeret servicetilbud, via berøringsskærme og andre præsentationer. Det store højdepunkt vil være den globale lancering af ActiveCare, en intelligent telematiktjeneste, der samler overvågningen af maskinens tilstand, og tilvejebringelsen af ugentlige rapporter, der til sammen er med til at reducere nedetiden. Begivenheden markerer desuden lanceringen af den seneste opdatering af Haul Assist, en serie af programmer, der tilbydes til Volvo Co-Pilot-grænsefladen, som har fået et sporingskort i realtid til at forbedre trafikstrømmen af transportører, sammen med den effektiviserende On-Board-vejningsfunktion. Derudover præsenterer Volvo Financial Services særlige tilbud til kunder på Bauma med renter ned til 0,79%.

Vi gør ideer til virkelighed

Volvo CE leverer løsninger til virkeligheden – og udnytter den styrke, vi har opbygget gennem årtiers forskning, og markedsfører produkter, der er rene, produktive og bidrager til at bygge en bedre verden. For at illustrere dette arrangerer virksomheden et dedikeret innovationsområde, der specificerer hvert enkelt skridt på innovationsrejsen.
 
Dagens lanceringer af elektriske maskiner markerer et afgørende punkt i virksomhedens indsats for at bygge en mere bæredygtig fremtid. De elektriske maskiner ECR25 og L25, der er de første, som skal fremvises fra en ny elektrisk serie af kompakte Volvo-gravemaskiner og læssemaskiner, har en udstødningsudledning på nul, betydeligt lavere støjniveauer, lavere energiomkostninger, forbedret effektivitet og mindre vedligeholdelse sammenlignet med deres konventionelle modstykker.

Styrke i partnerskab

Som vært for Volvos samlede pressekonference sammen med direktørerne for Volvo Penta og Volvo Trucks, udtaler direktøren for Volvo CE, Melker Jernberg, følgende: "Vi har et mangeårigt engagement i innovation, fra vores banebrydende forskning og udvikling hele vejen gennem til dagens markedsklare produkter, som afsløres her på Bauma for første gang. Men vi kan ikke gøre det alene. Vores løbende samarbejde med alle vores interessenter er beviset på, at partnerskab reelt er den nye ledelsesstil. Vi er stolte over at gennemgå denne rejse sammen med vores partnere og arbejde sammen for at imødekomme samfundets mest komplekse udfordringer med bæredygtige løsninger – til i dag og i morgen."
 
Efter et rekordår med en global omsætning i 2018 og en vækst på 12% på det europæiske marked går Volvo Group fremtiden i møde med en økonomisk styrke i ryggen. Ved både at trække på færdigheder og erfaring, vi har opbygget på tværs af koncernen, samt samarbejde med eksterne interessenter på talrige projekter er Volvo med til at bygge fremtiden ved at bringe sin førende innovation til marked i dag.

 

Billede 1: Melker Jernberg efter afsløringen af de elektriske maskiner.
Billede 2: Volvos indendørs stand på Bauma.
Billede 3: Volvos udendørs stand på Bauma.

 

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os