Brændstof er ofte den største omkostning ved drift af en entreprenørmaskine. På nogle markeder kan det udgøre en langt højere omkostning end arbejdskraft, vedligeholdelse og forsikring. Det gør en reduktion af brændstofforbruget til en hurtig gevinst i forhold til en dramatisk reduktion i de samlede ejeromkostninger.
Ved drift af en Volvo-gravemaskine kan operatører f.eks. vælge mellem ni forskellige indstillinger inden for fire arbejdstilstande - Idle (I), Fine (F), General (G) og Heavy (H) - så de får mulighed for at tilpasse maskinydelsen - og dermed brændstofforbruget - til det arbejde, der skal udføres.
Volvo-gravemaskiner omfatter ligeledes en automatisk tomgangsfunktion, så operatøren kan indstille maskinen til automatisk at skifte til tomgang, når maskinen har været inaktiv i et vist stykke tid. Det kan være alt fra 3 til 20 sekunder.
Ved at udnytte begge disse funktioner kan operatører opnå en brændstofeffektivitet, der er førende i branchen - og hjælpe med at beskytte både deres overskud og miljøet.
Selv i Volvo CE's interne undersøgelser er det ikke usædvanligt at opleve gravemaskiner, der kører i tomgang i omkring 50 % af tiden - og forbrænder en unødvendig mængde brændstof, slider på komponenter og øger tidsforbruget.
Ved at tilslutte maskiner til Volvo CE's telematiksystem CareTrack og anmode om en produktivitetsrapport kan ejere se, netop hvor megen tomgangstid deres gravemaskiner bruger og træffe foranstaltninger til at nedbringe dette tal. Et realistisk mål ville være omkring 25 %.
Ejere kan sætte fokus på tomgangstiden gennem førertræning eller en diskussion med Volvo CE om, hvordan der skabes bedre overensstemmelse mellem antal og kapacitet af maskiner på stedet i forhold til det krævede antal ton pr. time eller omkostninger pr. ton.
Ved at tage kontrol med tomgangstiden kan ejerne reducere brændstofomkostningerne (og miljøvirkningerne), vedligeholdelsesomkostninger og afskrivning.
Tilslutning af maskiner kan også reducere vedligeholdelsesomkostninger. I stedet for at vente på, at en gravemaskine bryder sammen, inden der udføres vedligeholdelse og reparation, kan kunder - med hjælp fra deres forhandler - proaktivt overvåge maskinens sundhed. Dette gør det muligt for kunder at spotte eventuelle problemer og afhjælpe dem, inden de risikerer at blive til store og dyre problemer.
Volvo CE's nye Active Care-service, som tilbydes gennem udvalgte forhandlere, gør det muligt for Volvo proaktivt at påtage sig byrden med at overvåge og rapportere om maskinens sundhed, hvilket giver maskinejere mere tid til at fokusere på deres drift. Denne intelligente telematikservice samler overvågning af sundhedstilstand, ugentlige rapporter, advarsler og serviceplanlægning. Dette resulterer alt sammen i øget oppetid og reducerede omkostninger for kunden.
Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com
SE10
London
Tel: +44 207 923 5863
E-mail: hannah.kitchener@se10.com