Volvo Construction Equipment (Volvo CE) leverede en stærk præstation i fjerde kvartal af 2017, der hjalp moderselskabet Volvo Group til at præstere den højeste salgs- og driftsindtjening i selskabets historie. Forbedret konkurrenceevne kombineret med stigende efterspørgsel - navnlig i Asien - hjalp Volvo CE til at levere stærke forbedringer i salget, driftsindtjeningen og ordreindgangen.
I 4. kvartal 2017 steg nettosalget med 28% til SEK 16.733 Mio. (13.110). Justeret for valutabevægelser steg nettosalget med endnu mere, til 34%. Driftsindtjeningen beløb sig til SEK 1.816 M (494), svarende til en driftsmargin på 10,9% (3,8). Indtjeningen blev positivt påvirket af højere salg og øget udnyttelse af det industrielle system.
For hele året steg nettosalget med 31% til SEK 66.497 Mio (50.731). Den justerede driftsindtjening steg til SEK 7.917 Mio. (2.246), svarende til en driftsmargin på 11,9% (4,4).
Efterspørgslen i Europa blev bedre i løbet af kvartalet og steg med 16% i slutningen af november, hjulpet af vækst i Storbritannien, Italien, Tyskland og et russisk marked i hastig forbedring. Nordamerika voksede med 10% i løbet af det seneste år, godt hjulpet af større efterspørgsel på gravemaskiner, mens Sydamerika oplevede en vækst på 17% fra lave niveauer og primært fra markeder uden for Brasilien. Markedet i Mellemøsten fortsatte den langsomme tilbagegang, opvejet af svag efterspørgsel fra Saudi-Arabien. Med undtagelse af Kina steg de asiatiske markeder med 11% sammenlignet med sidste år, drevet af en forbedret minesektor. Selve det kinesiske marked var i kraftig vækst og lå 74% over sidste år, drevet af større efterspørgsel på gravemaskiner og gummihjulslæssere. Markedet for store gravemaskiner steg med 121%, mens kompakte gravemaskiner så en forbedring på 83%. I slutningen af november var markedet for gummihjulslæssere steget med 50%.
I løbet af fjerde kvartal af 2017 oplevede Volvo CE en stigning i nettoordreindgangen på 48%, som primært blev drevet af stærk efterspørgsel i Kina og Nordamerika. Leverancerne steg i perioden med 49%, igen drevet af større mængder i Kina.
"Ydelsesprogrammet for at styrke Volvo CEs konkurrenceevne kombineret med en stigende markedsefterspørgsel gav gode resultater i 2017", siger Melker Jernberg, den nye direktør for Volvo Construction Equipment. "Volvo CE forbedrede lønsomheden og vandt markedsandel i adskillige af vores stærke segmenter for gravemaskiner, læssemaskiner og dumpere".
Volvo CE har indledt 2018 i fortrøstningsfuldt humør. I januar tog selskabet endnu et skridt imod en yderligere styrkelse af dets kundetilbud med annonceringen af, at Volvo-mærket nu går ind på markedet for stive dumpere med introduktionen af fire nye modeller i intervallet fra 45 til 100 tons.
Nettosalg fordelt på markedsområde |
Fjerde kvartal |
Hele året |
||
I mio. SEK | 2017 | 2016 | 2017 | 2016 |
Europa |
5.338 |
4.893 |
22.977 |
19.739 |
Nordamerika |
2.498 |
2.466 |
12.234 |
10.724 |
Sydamerika |
497 |
459 |
1.760 |
1.414 |
Asien |
6.931 |
4.177 |
25.058 |
15.765 |
Øvrige markeder |
1.469 |
1.115 |
4.468 |
3.088 |
I alt |
16.733 |
13.110 |
66.497 |
|