+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Volvo Assist-serien præsenteret første gang for det europæiske marked på Intermat 2018
Nyheder

Volvo Assist-serien præsenteret første gang for det europæiske marked på Intermat 2018

Volvo Construction Equipment udstiller hele serien af Volvo Assist-løsninger, som alle drives af det topmoderne Volvo Co-Pilot display i førerhuset.

På Intermat 2018 fremviser Volvo Construction Equipment sin mest avancerede tilgang til maskinstyring i branchen med et udvidet område af intelligente maskinstyringssystemer. Udstillingen i Paris vil introducere hele rækken af Volvo Assist-programmer for det europæiske marked. Denne omfatter den opgraderede Load Assist for læssemaskiner, Haul Assist for rammestyrede dumpere, Dig Assist for gravemaskiner, Compact Assist for jord- og asfalt komprimeringsmaskiner og Pave Assist for asfaltudlægningsmaskiner.

volvo-assist-range-revealed-to-european-market-at-intermat-2018-02-1920Volvo Co-Pilot: partner i førerhuset

Alle Volvo Assist-programmer drives af det nyligt opdaterede indbyggede Volvo Co-Pilot-display, som er designet til at øge rentabiliteten via større nøjagtighed under opgaverne. Den 10-tommers berøringsskærm er en intuitiv, skalerbar platform, som benytter indbyggede maskindata og højpræcisionssensorer til at levere data i realtid, hvilket giver større operatøreffektivitet.

Hver Volvo Assist-platform har et intuitivt sæt af produktivitetsforbedrende applikationer, som hjælper operatøren med at overvåge status og udbytte af deres arbejde i realtid.

Load Assist: et langt bedre vejesystem

volvo-assist-range-revealed-to-european-market-at-intermat-2018-03-1920Load til L110H-260H læssemaskiner er blevet udviklet yderligere for at forbedre operatørens effektivitet og ydelse på stedet. Den opdaterede platform drives af Volvo Co-Pilot og har appen On-Board Weighing (indbygget vejning), som giver operatøren indsigt i skovlens vægt med en nøjagtighed på +/- 1 % i realtid.

Ved hjælp af tryk- og positionssensorer registrerer On-Board Weighing-systemet løbende alle lastdata for at eliminere enhver afbrydelse af arbejdsgangen. Systemet sender maskininformationen til CareTrack® telematiksystemet, så der er fjernadgang til maskininformation som f.eks. den totale transporterede last, den transporterede last pr. liter brændstof og antal cyklusser. Med disse oplysninger kan operatører og flådebestyrere bedre administrere produktiviteten og forhindre overlæsning, hvilket igen begrænser maskinslitage, dækslid og -skader og overdrevent brændstofforbrug.

Haul Assist: M2M-kommunikation

Haul Assist er det første program i Volvo Assist-serien, som tilbyder indbyrdes maskinkommunikation for rammestyrede dumpere. Haul Assist kombinerer applikationerne On-Board Weighing, Map og Speed Advisor for at optimere vægtkapaciteten, angive nøjagtig placering af andre maskiner på stedet og øge brændstofeffektiviteten.

Haul Assist fås til alle syv rammestyrede dumpermodeller fra A25G til A60H.

Dig Assist: designet til at udrette mere

Dig Assist med de tre produktivitetsniveauer (2D, In Field Design og 3D) kan nu fås på flere Volvo gravemaskiner på larvebånd (EC220E, EC250E og EC300E) og gravemaskiner på hjul (EW160E, EWR150E og EWR170E) mellem 15 og 30 ton. Med maskinstyringssystemet Dig Assist tilfører Volvo virkelig markedet noget nyt – nemlig tre niveauer af assistance til operatører for mere produktive gravearbejder, til både enkle og komplekse anvendelser og projekter. Den fulde 3D-option kan nu fås med Topcon-teknologi. 3D vil også snart være tilgængelig med Trimble.

For at give kunderne endnu mere for pengene er al hardware udviklet af Volvo CE og monteret på fabrikken, så den er dækket af Volvo CE's garantiregler og Volvo CE-netværkets serviceekspertise.

Compact Assist: passage med flyvende faner

Compact Assist til den nye generation af komprimeringsmaskiner, SD75B til SD160B, benytter Compaction Measurement Value (CMV - komprimeringsmåleværdier), Kortlægning og Passagetælling til at producere mere ensartet og rentabel komprimering af høj kvalitet. Compact Assist giver hver komprimeringsmaskine og tromleoverlapning en individuel farve, så operatøren nemt kan få øje på mellemrum og dermed bevare en ensartet komprimering.

Sideløbende fås Compact Assist til DD105 asfaltkomprimeringsmaskine i to moduler: Compact Assist, der registrerer og viser kortlægning af passage og temperatur, og Compact Assist med Density Direct, der beregner den anslåede materialekomprimering i realtid.

Pave Assist: præcisionsarbejde

Pave Assist kan fås til hele udvalget af Volvo asfaltudlægningsmaskiner i 2,5 m-klassen. Den er udstyret med Material Manager (Materialestyring), Weather View (Vejrudsigt) og Thermal Profiling (Termisk profilering) (ekstraudstyr). Material Manager tilbyder nyttige beregninger såsom afstand og udlagt tonnage, udlagt område og CO2-emissioner. Det sparer timers målinger og manuel dokumentation takket være de indbyggede oplysninger og automatiserede rapporter.

Weather View informerer operatører om de aktuelle og kommende vejrforhold og hjælper lederen på jobstedet med at planlægge fremadrettet. Thermal Mapping (Termisk kortlægning) overvåger blandetemperaturen af den udlagte asfalt bag ved afretningslaget. Dette er en af de vigtige faktorer, som påvirker belægningens holdbarhed.

Alt i alt giver Pave Assist operatører af asfaltudlægningsmaskiner indsigt i realtid i kvaliteten og produktiviteten af udlægningen – både mens jobbet udføres og når det er færdigt.

volvo-assist-range-revealed-to-european-market-at-intermat-2018-04-1920

Under evig forbedring

Volvo Co-Pilot og alle Volvo Assist-platforme er specielt konstrueret til at passe til Volvos maskiner, og de gennemgår en omfattende produktions- og testprocedure for at opfylde de højeste kvalitetsstandarder. Android-tablettens display er designet til hurtigt at kunne videreudvikle funktionerne, så Volvos kunder og forhandlere meget hurtigt får adgang til nye softwareprogrammer. Volvo CE vil tilbyde alle Volvo Co-Pilot-kunder nye funktioner via sine forhandlere, takket være muligheden for trådløs softwareopdatering. Forhandleren kan aktivere nye maskinfunktioner på afstand efter anmodning fra kunden. Volvos omfattende forhandlernet er den bedste partner til at efterleve virksomhedernes behov på områder som maskiner, redskaber, reservedele, garanti og tjenesteydelser.

Billede 1: Volvo Co-Pilot med Haul Assist set fra førerhuset
Billede 2: Volvo Co-Pilot-skærm med Load Assist
Billede 3: Haul Assist med On-board Weighing
Billede 4: Volvo Co-Pilot med Pave Assist

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube X Nyheder Volvo REVY Volvo Kataloget Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os