Den nye, 55-tons (60 ton) kapacitet A60H er Volvo Construction Equipments største dumper til dato - og den er altid klar til at arbejde. A60H er skabt til svær transport ved krævende terrængående opgaver, herunder stenbrud, minedrift i åbne brud og større jordflytningsopgaver. Dens lange levetid, kvalitet, pålidelighed og slidstyrke er indbegrebet af alt, hvad du forventer af en Volvo. Kort sagt: A60H gør arbejdet lettere og mere effektivt.
A60H er designet til at øge nyttetiden. Det sker takket være dens kraftige for- og bagrammer, kobling og våde skivebremser Og ikke nok med det. Volvos dokumenterede holdbarhed og support fra et bredt udbud af garantimuligheder betyder, at du aldrig skal bekymre dig om at få arbejdet udført. Styrke og holdbarhed kendetegner den rammestyrede dumper A60H.
Volvo CE er kommet langt siden den oprindelige 10-tons dumper i 1966 - "Grus-Kalle". Halvtreds år og 50 tons senere er Volvo stadig verdens førende producent af dumpere. Vi opfandt begrebet og har udviklet disse maskiner i mere end et halvt århundrede.
Flytter mere ved færre omkostninger
A60H medvirker til at øge lønsomheden i din virksomhed ved at flytte mere ved lavere omkostninger. Volvos uovertrufne brændstofeffektivitet, innovative teknologi og vitale driftsdataværktøjer medvirker til at optimere din produktion og holde dine vedligeholdelsesomkostninger under kontrol, så afkastet af din investering optimeres.
Med branchens førende 55-tons (60-tons) nyttelast medvirker A60H til at nedbringe omkostningerne pr. ton. Det moderne design øger kapaciteten samtidigt med at brændstofeffektiviteten stiger, så der kan flyttes mere ved lavere omkostninger.
A60H drives af en 16-liters Volvo-motor, som ikke alene leverer maks. effekt ved 495 kW og et moment på 3.200 Nm, men som også præsterer fremragende brændstofeffektivitet. Og med garanteret brændstofeffektivitet øger A60H lønsomheden og dermed afkastet af din investering.
Forhandlernet
For at du altid kan have ro i sindet, er Volvos eksklusive forhandlernet altid parat til at træde hjælpende til, når du som kunde har brug for det. Volvo tilbyder en række serviceydelser, lokalt kendskab og global erfaring, herunder telematisk maskinovervågning og enestående tilgængelighed af reservedele. Alt dette er med til at optimere produktiviteten, samtidigt med at driftsomkostningerne mindskes.
Takket være branchens bedste adgangsforhold er det hurtigt og let at udføre service på en A60H. Frontgitteret svinges ned og fungerer som en serviceplatform med skridsikre trin. Den elektriske motorhjelm kan åbnes op til 90 grader, hvilket i kombination med den elektriske bugplade giver fuld og sikker adgang til motorrummet.
Driftsdata
Med A60H er værdifulde data altid ved hånden til at forbedre effektiviteten på arbejdspladsen med omkostningsbesparelser til følge. Med intelligente systemer fra Volvo, såsom MATRIS™, CareTrack™ og On Board-vejesystem, kan kunderne optimere produktionen og minimere driftsomkostningerne. Volvo benytter den nyeste teknologi til at overvåge maskinens drift og status og rådgiver om de bedste måder at øge lønsomheden på. On Board-vejesystemet garanterer, at der køres med optimalt læs i hver arbejdscyklus. Dette optimerer produktionen, øger brændstofeffektiviteten og mindsker sliddet på maskinen under alle forhold og opgaver på arbejdspladsen. Dertil kommer et stort udbud af kundesupportaftaler, der tilbyder forebyggende vedligeholdelse, samlede reparationer og en række driftstidsservices, som medvirker til at få det fulde overblik over vedligeholdelsesomkostningerne.
Skru op for produktionsmålene
Nå produktionsmålene hurtigere med A60H. Øg indtjeningen med en højere nyttelast og større produktivitet ved lavere omkostninger pr. ton. Det er den ultimative dumper: 100 % ydelse ved terrængående kørsel, velafprøvet Volvo-teknologi og imponerende nyttelast medvirker til at sikre en rentabel drift år efter år.
A60H kan flytte endnu flere tons i timen og yder 100 % under alle driftsforhold. Den største dumper på markedet. Den har større nyttelast ved tunge opgaver og leverer op til 40 % højere produktivitet end dens forgænger som Volvos største dumper. Den er også indbegrebet af det samlede begreb for rammestyret dumper, idet den byder sig til med fuldkommen alsidighed, så kunderne kan få adgang til hele arbejdspladsen og klatre op ad stejlere stigninger. Med skræddersyede maskinkonfigurationer og dæk, der er fuldt optimeret til denne 60-tons maskine, kan du arbejde på enhver årstid, i ethvert terræn og med enhver arbejdsopgave.
Den banebrydende A60H er udstyret med de seneste nyskabelser fra Volvo. Med tilpasset transmission, automatiske drevkombinationer, herunder 100% differentialespærrer, fuldt terrængående bogie, hydromekanisk styring og aktiv affjedring, er denne maskine uovervindelig. A60H er udstyret med en aktiv hydraulisk frontaffjedring, som giver højere transporthastigheder under barske forhold og optimeret førerkomfort og stabilitet under kørsel, så mere materiale kan flyttes på kortere tid, så produktiviteten når hidtil usete højder.
Førerens foretrukne valgYderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press
eller ved at kontakte:
Thorsten Poszwa
Direktør for ekstern kommunikation
Volvo Construction Equipment
Tlf.: 0032 490 65 96 68
E-mail: thorsten.poszwa@volvo.com
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal
Brian O'Sullivan
SE10
London
Tlf.: 0044 77 333 50307
E-mail: osullivan@se10.com